§ 41-overførsel
En overførsel af pensionsdepoter mellem to pensionsselskaber, to pengeinstitutter, eller et pensionsselskab og et pengeinstitut kaldes i branchen for en §41-overførsel. Udtrykket refererer til, at overførslen kan finde sted uden at depotejeren bliver beskattet ved transaktionen, som denne ellers ville blive ved udbetaling af depotet før planlagt udbetalingstidspunkt (tidligt tilbagekøb af pensionsordning mefører strafafgift til staten på op til 60%).

Der er fastsatte grænser for maksimal tilladt overførselstid mellem leverandører af pensionsordninger. Det er som udgangspunkt et krav at overførsler sker inden for løbende måned + 1 måned. Hvis overførsler tager længere tid kan pensiontageren være berettiget til morarenter fra det afgivende selskab. De fleste banker pensionskasser og pensionsselskaber har tilsluttet sig aftalen om overførsel af pensionsordninger mellem selskaberne inden for den fastsatte tidsgrænse.
10-årig supplerende opsparing
En 10-årig supplerende opsparing giver dig mulighed for, rent økonomisk, at få en glidende overgang til at være pensionist. Ved brug af en supplerende opsparing, vil du typisk få udbetalt flere penge i starten, hvor behovet formegentligt vil være størst.
admini­strations­omkostninger
admini­strations­udgifter
Pensions-, forsikrings- eller andre selskabsudgifter til administration. Disse omkostninger kan dække alt fra løn til inventar, skadebehandling, policeudstedelse m.v.
afgift
Afgift er et beløb der skal betales til staten. Størstedelen af pensionsudbetalinger bliver beskattet som personlig indkomst. Nogle engangsudbetalinger kan dog være enten afgiftspligtige eller skatte / afgiftsfrie. I tilfælde af at der skal betales afgift, bliver udbetalinger beskattet som personlig indkomst. Hvis en udbetaling er afgiftsberigtiget er afgiften normalt 40 procent. Yderligere kan man ved arv blive udsat for en boafgift. Hvis du udbetaler din pensionsordninger før tilladt tid skal du betale en afgift på op til 60% af din pensionsopsparing.
afgifts­berig­tigelse
Begrebet benyttes i de situationer, hvor en afgift bliver afregnet af opsparingen. Det kan således gælde både livrente, ratepensioner, kapitalpensioner, aldersopsparinger, indeksordninger (skat 4). Det sker typisk ved udbetaling i "utide". Ved livrente og ratepension afregnes der en strafafgift på 60 procent ved en afgiftberigtigelse. Ved aldersopsparing/forsikring afregnes der 20 procent stafafgift, og 40 procent ved indeks-ordning og kapitalpensioner.

Det var kortvarigt muligt at afgiftsberigtige kapitalpensioner til en reduceret skat på 37,3%. De afgiftsberigtigede ordninger blev herefter konverteret til alderspensioner / aldersopsparinger, som er en pensionsordning uden fradragsret ved indbetalinger. Den løbende afkastskat (PAL-skat) er dog ens på de to typer af pensionsordning, og pensionstageren har dermed fortsat den samme fordel ved pensionsopsparing efter betaling af afgift til staten som før betaling af afgiften. Alle de investerede pensionsmidler er nu blot pensionstagerens hvor det før kun udgjorde 60 %.
afkast
Afkast er den forøgelse eller det tab der er opstået i investerede midler (eksempelvis i obligationer, ejendomme, aktier etc.) siden investeringsstart eller i en fastsat sammenligningsperiode.
aktuar
En aktuar er en uddannet forsikringsmatematiker, og forsikringsvirksomheder er ved lov krævet at have ansat aktuarer der er ansvarlige til at udlede det forsikringstekniske grundlag der bruges til fastsættelse af forsikringspriser.
alders­opsparing
alders­forsikring
En aldersopsparing er en mulig pensionsopsparing der kan udbetales på én gang (sumudbetaling) ved udbetalingstidspunktet. Udbetalingen er skattefri, og der er ikke fradrag for indbetalingerne. Man har kunnet oprette en aldersopsparing siden 1. Januar 2013. I 2017 kan der maksimalt indbetales 29.600 kroner om året til aldersopsparing.

Læs mere om ophørende livrente her.
alders­pension
En pension der typisk bliver udbetalt på én gang, når man når en bestemt alder. Indbetalinger til denne ordning er ikke fradragsberettigede, til gengæld skal der ikke betales skat eller afgift af udbetalingerne. Yderligere bliver aldersopsparingen ikke modregnet i folkepensionen. I 2017 kan der indbetales op til 29.600 kroner om året på denne type pension.

Læs mere om ophørende livrente her.
alderssum
engangsydelse
Alderssum var en pensionsindbetalings mulighed på lige fod med kapitalpension. Den kunne være en del af din livsvarige pension som også kunne blive udbetalt på én gang.
alternativ investering
Alternative investeringer er modsætningen til traditionelle investeringer såsom aktier og obligationer. Investeringerne kan blandt andet foretages i Venture Capital, Private Equity, Hedgefonde (med diverse strategier), råvarer, ejendomme, infrastruktur, skov, grøn energi, valutahandel, strukturerede produkter etc. og fælles for alle disse typer af investeringer er, at de typisk handles på relativt illikvide markeder, kræver længere investeringshorisonter, og/eller kræver et større investeringsbeløb.

Risikomæssigt kan alternative strategier være både mere og mindre risikable end aktier og obligationer (målt på årlige udsving). Det vigtige er dog at kilderne til risiko kan være anderledes end for de traditionelle investeringer således investoren får en større diversitet i pensionsporteføljen, og dermed kan opleve at visse alternative strategier kan klare sig relativt godt i perioder hvor traditionelle investeringer oplever store tab. Dette kan give en attraktiv modvægt i investorens portefølje som over årene medfører at investoren får en gennemsnitlig højere kompensation, i form af afkast, for den bårede risiko.
andels­kasse
En andelskasse er et pengeinstitut ligesom en bank eller sparekasse. Dette pengeinstitut er ejet af andelshavere, typisk kunder, der tager del i overskuddet ud fra deres andel i omsætningen. Grundlaget for andelskassen er taget fra den sociale bevægelse ved at hver andelshaver hver har én stemme.
anfægtelse
Anfægtelse er et andet ord for at gøre indsigelse mod en (retslig) afgørelse der anses af den forfordelte som værende urimelig. Indenfor pension vedrører anfægtelse som oftest udbetalinger til begunstigede efter forsikredes død.

Når en anfægtelse skal behandles, laves der en fiktiv bodeling, hvor man lader den anfægtet forsikringssum indgå i arven. Nu bliver arven fiktivt større, og så skal man se hvor stor en friarv den medfører.

Hvis friarven er større end forsikringssummen, kunne den afdøde blot have begunstiget sit dødsbo og oprettet testamente, hvor den anfægtet person kunne have fået sine midler. Testationskompetencen er således ikke overskredet og anfægtelsen bliver afvist.

Hvis friarven derimod er mindre end forsikringsydelsen, er testationskompetencen overskredet og den der anfægter får mulighed for at få andel i det beløb den er overskredet med. Når det skal vurderes tages der højde for følgende:

  • Børns tarv: Hvem har forsørgerpligten for diverse livsarvingers ve og vel.
  • Hvem står tilbage med de største udgifter
  • Baggrunden for indsættelsen af begunstigelsen: Det kunne være at den afdøde eksempelvis havde lånt penge af en given person, og ved oprettelsen af forsikringen ville sikre at långiveren får sine penge retur.

Eksempel 1:
Livsforsikring 1.000.000 kr.
Arv 800.000 kr.
Fiktiv arv 1.800.000 kr.
Friarv 1.350.000 kr.
Testationskompetencen er ikke overskredet, da friarven (1.350.000 kr.) er større end livsforsikringen (1.000.000 kr.), og anfægtelsen afvises.
Eksempel 2:
Livsforsikring 1.000.000 kr.
Arv 150.000 kr.
Fiktiv arv 1.150.000 kr.
Friarv 862.500 kr.
Testationskompetencen er overskredet med 137.500 kr. (forskellen mellem friarven og livsforsikringen). Anfægteren kan få andel i de 137.500 kr. ud fra skifterettens vurdering af de tre punkter listet ovenfor.
Reglerne for begunstigelse blev ændret 1. januar 2008 hvor også mulighederne for anfægtelse blev ændret.

Såfremt forsikredes begunstigede er indsat på policen efter 1. januar 2008 kan tvangsarvingerne, dvs. ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn, osv.), anfægte begunstigelsen uagtet hvem der er begunstiget eller om begunstigelsen er uigenkaldelig. Afgørelsen af anfægtelsen sker i henhold til forsikringslovens § 104 som foreskriver, at anfægtelsen bedømmes efter en domstols skøn. Skifteretten er forpligtet til at orientere tvangsarvingerne om muligheden for anfægtelse af begunstigelsen.

Er begunstigelsen indsat inden 1. januar 2008 anvendes anden lovgivning hvor uigenkaldelige begunstigelser, eller begunstigelse af tvangsarvinger, ikke kan anfægtes.
ansvarlige investeringer
Hvis det finansielle institut foretager ansvarlige investeringer følger de et fastsat etisk kodeks. Dette vil bl.a. indebære at de følger forskellige sociale, ledelses- og miljømæssige retningslinjer i deres investeringer og beslutningsprocesser.
antagelse
Ved indgåelse af aftale om forsikringsdækninger mellem forsikringstager og forsikringsselskab foretages der en forretningsmæssig vurdering af den potentielle risiko som forsikringsselskabet påtager sig ved at forsikre forsikringstager.

Vurderingen beror på helbredsmæssige oplysninger som enten forsikringstager selv, eller forsikringstagers læge eller hospitaler, forsyner forsikringsselskabet med. Disse oplysninger danner grundlaget for en helbredsmæssig vurdering foretaget af forsikringsselskabet, en antagelsesproces, som skal slutte, om forsikringsselskabet vil tilbyde forsikringerne til forsikringstager. Bevilges forsikringstager forsikringerne er denne ”antaget”.

Antagelse kan ske på almindelige vilkår eller skærpede vilkår, som vil medføre at policen påføres specifikke klausuler hvor selskabet ansvarsfraskriver sig at dække forsikringshændelser som følge af de allerede kendte helbredsmæssige risici, eller ved at hæve forsikringspræmien på dækningerne tilsvarende til den forhøjet risiko.
arbejde
job
Et arbejde er et kontraktmæssigt forhold mellem en person og en arbejdsgiver der belønner udførelsen af opgaver defineret i det kontraktuelle forhold. Dette gøres som regel ved udbetaling af aftalt løn (kompensation).
arbejds­evne
Arbejdsevnen er en persons evne til at udføre arbejde, og er i det offentlige et vurderingskriterie. I tilfælde af en tilpas lav arbejdsevne, kan man få bevilget førtidspension. Dette vil ske hvis man ikke vurderes i stand til at udføre lønnet arbejde. Pensionsselskaber kan bruge arbejdsevne begrebet i en anden sammenhæng til at vurdere berettigelse til invalidepension og udbetaling af tab af erhvervsevne forsikringer.
arbejds­giver­admini­streret pensions­ordning
Denne type ordning er en pensionsordning oprettet og administreret af ens nuværende arbejdsgiver, som står for indbetalingerne til pensionsordningen.

En arbejdsgiveradministreret pensionsordning er en privat pensionsopsparing, hvor arbejdsgiver har påtager sig rollen som indbetaler. Det betyder, at er der i stedet for almindelige fradragsret i stedet er bortseelsesret af indbetalingerne.

I praksis har det præcis samme konsekvens for kunden, i forhold til skatteværdi af fradraget, men måden man forskudsregistrere det overfor Skat er forskellig.

Hvis en kunde har bortseelsesret af sine indbetalinger, trækkes disse fra i den skattepligtige indkomst, som man påskriver sin forskudsregistrering. Kunden får således sit fradrag ved løbende at betale skat af en mindre indkomst end den reelle bruttoindkomst (indkomst før pensionsindbetaling). Når skatteåret er gået indberetter arbejdsgiveren indkomsten fratrukket indbetalinger til pensioner, og den løbende betalte skat passer således med indkomsten efter pensionsindbetalinger.

Ved private indbetalinger med almindeligt skattefradrag, beskattes man som udgangspunkt af hele sin indkomst, men får så reduceret den del der skal betales skat af, ved at give sig selv ekstraordinære fradrag af sine indbetalinger.
arbejds­indtægt
Arbejdsindtægten er den aflønning man får fra ens arbejde og består bl.a. af løn, feriepenge og andre goder. Det kunne også være afkast eller resultat fra drift af privat virksomhed.
arbejds­løs
Hvis man er arbejdsløs er man ikke i et aflønnet kontraktuelt forhold med en arbejdsgiver, og står dermed uden arbejdsindkomst. Arbejdsløse vil typisk kunne modtage dagpenge fra A-kasser, udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikringer eller kontanthjælp fra staten.
arbejds­markeds­bidrag
AM-bidrag
AMB
bruttoskat
Arbejdsmarkedsbidrag er en skat der betales på al lønindkomst, og er på 8 %. Selvom indskud til nogle pensionsordninger er fradragsberettigede betales der også arbejdsmarkedsbidrag af disse indbetalinger. Dog er det pensionsinstituttet og ikke ens arbejdsgiver der opkræver denne skat på pensionsindbetalinger. Man skal selvfølgelig kun betale arbejdsmarkedsbidrag én gang og pensionsudbetalingerne bliver derfor ikke ramt af arbejdsmarkedsbidrag.

Ved private pensionsindbetalinger er der allerede afregnet arbejdsmarkedsbidrag, da indskuddet sker af beskattet indkomst. På private pensionsordninger er det altså arbejdsgiveren der trækker de 8 procent og sender dem videre til Skat, hvor det for obligatoriske firmapensionsopsparinger er pensionsselskabet der beregner og indbetaler arbejdsmarkedsbidraget.
arbejds­markeds­pension
En arbejdsmarkedspension er en pensionsaftale, der er oprettet som en del af de løn- og ansættelsesvilkår, som den ansatte har indgået med sin arbejdsgiver. Denne type pensionsordning kan enten være en del af en kollektiv overenskomst, en firmaaftale eller en offentlig tjenestemandspension.
arbejds­markeds­relateret livs­forsikrings­aktie­selskab
Denne type af selskab er enten direkte eller indirekte ejet af arbejdsmarkedsrelaterede parter, og må ikke udbetale udbytte til ejerne. Denne type selskab er etableret som en del af en overenskomstmæssig aftale, og man kan kun blive kunde igennem ens arbejdsrelaterede forhold.
arvelader
En arvelader er en afdød person, hvor vedkommende aktiver nu skal fordeles - enten i henhold til testamente eller arvelov.
arvelod
Arveloddet er den andel af et dødsbos nettoformue som man som arving står til at modtage i henhold til testamente og arvelov.
arveloven
Denne lov forudsætter regler og bestemmelser for hvordan arv skal fordeles og beskattes. Ydermere er der i denne lov defineret hvordan rettigheder er fastsat ved fordeling af genstande enten ved loven eller ved testamente.
assurandør
En assurandør er en medarbejder i et forsikringsselskab der rådgiver omkring forsikringer og pensionsordninger til kunder.
ATP
Arbejds­markedets Tillægs­pension
ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der blev oprettet ved lov i 1964. ATP er en lovpligtig pensionsordning for alle danske lønmodtagere, som både ens arbejdsgiver og man selv indbetaler til. Ordningen skal ses som et supplement til den folkepension som lønmodtagerne vil modtage, når de går på pension.
autori­sation
En autorisation er en tilladelse eller stadfæstet bemyndigelse til at udføre arbejdsopgaver af en hvis karakter. Oftest kræves der autorisation til udførelsen af arbejdsopgaver, hvis der er en væsentlig risiko forbundet med udførelsen.
basis­dækninger
Ved pensionsordninger i et forsikringsselskab dækker basisdækninger over forsikringsdækninger som Invalidepension, Tab af Erhvervsevne, Dødsfaldsdækning, Visse kritiske sygdomme, Børnepension, Sundhedssikring og Ægtefællepension. Der er dog mulighed for at tilpasse ens forsikringsdækninger efter behov igennem ens forsikringsselskab.
basis­kapital
Basiskapital er den kapital som et forsikringsselskab skal besidde for at have tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Basiskapitalen kan eksempelvis sammensættes af egenkapital eller særlige bonushensættelser som kan tilhøre kunderne i selskabet, og selskabet bestemmer selv hvordan denne kapital er sammensat.
befolk­nings­sammen­sætning
Befolkningssammensætningen er et udtryk for fordelingen af befolkningen i eksempelvis aldersgrupper, køn, indkomst eller samfundsstatus (erhvervsaktiv, studerende eller pensionister).
begravelseshjælp
Begravelseshjælp er en offentlig ydelse som har til formål at hjælpe de efterladte med at afholde omkostninger i forbindelse med begravelsen. Ydelsen er opdelt i en formueuafhængig ydelse og en formueafhængig ydelse. Den uafhængige ydelse er et minimumsbeløb der udbetales uagtet afdødes formue, men som dog afhænger af afdødes alder (under/over 18 år, eller født før 1. april 1957), hvorimod den afhængige ydelse beregnes ud fra afdødes familieforhold, alder og formue. Beregningsgrundlaget tager afsæt i afdødes formue på dagen for dødsfaldet og beror på de samme oplysninger som gives til skifteretten.
begunstiget
En begunstiget, er en person, forening eller lignende, der ved den forsikredes død har ret til hele eller en del af en forsikring. I modsætning til arv udbetales forsikringen til den eller de begunstigede uden om dødsboet, og midlerne skal ikke hæfte for nogen former for gæld, hvorfor de udbetales til den begunstigede med det samme.
begæring
En begæring er en ansøgning om en forsikringsløsning til et forsikringsselskab. Begæringen er typisk et skema som er grundlaget for forsikringens art, størrelse, risiko og antagelsesvilkår som forsikringsselskabet bruger som oplysninger til oprettelse af ordningen.
beholdnings­oversigt
I en beholdningsoversigt kan man oftest se hvad de investerede midler er investeret I af henholdsvis aktier, obligationer, investeringsforeninger eller andre aktiver. Oftest er afkastet inkluderet i beholdningsoversigten for en angiven periode eksempelvis fra tidspunktet for køb af værdipapiret.
behovs­analyse
En behovsanalyse bruges til at afdække behov og ønsker hos en pensionstager i relation til forsikringsdækninger og pensionsopsparinger, for at kunne tilpasse en så effektiv og skræddersyet løsning som muligt til kunden.
benchmark
Et benchmark er et sammenligningsgrundlag der eksempelvis kan bruges til en afkastanalyse. Her er benchmarket inkluderet til relativt at kunne vurdere eksempelvis afkastet af ens egen investering i relation til benchmarkets udvikling.
beregnings­grundlag
Beregningsgrundlaget er det regelsæt et forsikringsselskab eller et pensionsinstitut benytter sig af til at beregne prisen for forsikringsdækninger. Grundlaget indeholder for eksempel selskabets forventninger til det fremtidige renteniveau, dødeligheden og invaliditetsrisikoen hos dets kunder. Selskabet skal anmelde dette tekniske grundlag til Finanstilsynet.
beregnings­rente
Beregningsrenten er den rente pensionsselskaberne bruger til fremskrivning ved prognoser af pensionernes størrelse ved udbetaling i markedsrente miljøet.
Betinget garanti
Hvis en pensionsordning har en betinget garanti, er det ensbetydende med at pensionsordningen og dens ydelser er garanteret betinget af visse specifikke forhold overholdes typisk i forhold til krav om løbende indbetalinger til ordningen og disse indbetalingers størrelse.
bidrags­fri dækning
henstand
Hvis en pensions- eller forsikringsordning har en bidragsfri dækning, behøver du ikke bekymre dig om opretholdelse af hidtidige forsikrings- og pensionsdækninger i tilfælde af mistet indkomstgrundlag. Ordninger som kan omfatte risikodækninger såsom invalidepension, børnepension, gruppelivsforsikring og andet, bliver opretholdt selvom du bliver ledig eller tager orlov, hvor omkostningen bliver trukket fra pensionsordningen i stedet for indbetalingen.
boafgift
Boafgift er den afgift eller skat der skal betales af arv og enkelte forsikringsudbetalinger. Boafgift betales kun i forbindelse med en andens død. Som registreret partner eller ægtefælle er man dog fritaget for at betale boafgift af arv eller andre udbetalinger. Andre arvinger vil som udgangspunkt blive opkrævet en boafgift på 15 % af det de arver. Hvor ikke nært beslægtede udover boafgiften skal betale en tillægsboafgift på 25 %.

Boafgift har erstattet arveafgiften, således der ikke længere skal betales arveafgift. Velgørende organisationer er fritaget for boafgift. Der betales boafgift af sum-udbetalinger fra forsikringer.

Når der betales almindelig boafgift på 15 % af en arv, skal der trækkes et bundfradrag på 282.600 kroner (2017) af det afgiftspligtige beløb. Bundfradraget kan ikke blot trækkes fra arven, da ægtefæller og andre der er fritaget for boafgift ikke skal have andel i bundfradraget. Dét gælder således alene de der skal betale 15 procent i boafgift. Bundfradraget gælder ikke på tillægsboafgiften, hvorfor denne skal betales af hele arvingens andel af arven. Der er intet bundfradrag på udbetalinger fra forsikringer.

Eksempel 1 (arv):
Arv 1.000.000 kr.
Arvinger Ægtefælle og ét barn
Ægtefælle får udbetalt 500.000 kr.
Barnet får udbetalt 85 % af 500.000 kr. hvor der tages højde for fradrag på 282.600 kr. = 467.390 kr.
Eksempel 1 (forsikring):
Dækning 1.000.000 kr.
Begunstiget Ægtefælle og ét barn (til lige deling)
Ægtefælle får udbetalt 500.000 kr.
Barnet får udbetalt 85 % af 500.000 kr. = 425.000 kr.
Det kan således i særdeleshed betale sig, at begunstige sit dødsbo, hvis andelen til de, der skal betale boafgift, er mindre end bundfradraget på 282.600 kroner. Er arven, til arvinger som skal betale boafgift, større end bundfradraget er der mindre gevinst ved at begunstige dødsboet, da bundfradraget ikke kan dække hele arven, og der skal derfor betales boafgift på en andel af arven.

Der er kun ét bundfradrag per arv, og det er på grund af bundfradraget, at den totale boafgift ikke blot kan siges at være 36,25 %. Størrelsen af den totalte boafgift afhænger af hvor stor arven er i forhold til bundfradraget.

Begunstiger dødsboet, mistes kreditorbeskyttelsen, da eventuelle kreditorer netop kun kan gøre krav gældende i den afdødes arv.
bodeling
Bodeling er den fordeling der forekommer af et ægtepars værdier og gæld i forbindelse med et skilsmisse forløb. Fordelingen er forskellig alt efter om ægteparret er formuende eller har gæld. Ved positiv formue deles denne ligeligt, hvorimod gæld er individuel.
bonus
Bonus er den del af forsikringsselskabets overskud der bliver tilbageført til den enkelte kunde. Bonus kan forekomme i tilfælde af at selskabet har haft færre forsikringsudbetalinger, højere investeringsafkast end forventet eller hvis de samlede omkostninger har været mindre end forventet. Udgangspunktet for bonus er at de der har skabt overskuddet, pensionskunderne, skal have en forholdsmæssig andel af overskuddet. Ydermere kan bonus variere alt efter ejerskabsstrukturen i forsikringsselskabet.
bonusgrad
Hvis den opnåede bonus ikke udbetales til forsikringsselskabets kunder, opspares denne i stedet i selskabet og fungerer som en kollektiv stødpude (kapitalbuffer) i de tider hvor afkastet på den underliggende investering til gennemsnitsrentemiljøet ikke er tiltstrækkeligt til at understøtte den lovede depotrente et givent år. Denne kollektive opsparing kaldes for bonusgrad, og denne er et udtryk for forsikringsselskabets finansielle evne til at modstå negative svingninger på de finansielle markeder i forhold til forsikringsselskabets forpligtigelser.
bort­seelses­ret
Bortseelsesretten betyder at pensionsindbetalingerne ikke ses som en del af ens skattepligtige arbejds- eller lønindkomst i indkomståret hvor pensionsindbetalingen er foretaget. Skattevæsenet ser hermed bort fra indkomsten og indkomstbeskatningen udskydes, bortset fra AM-bidrag, til tidspunktet for pensionsudbetaling.
brud (legems­beska­digelse)
Ved brud skal der forstås en pludselig beskadigelse af legemer, såsom arme, ben eller lignende hvor beskadigelsen af legemet er med brud til følge.
buffer
En buffer er en såkaldt kapitalreserve som forsikringsselskaber eller finansielle institutioner skal have til at modstå ekstreme eller uheldige udviklinger i eksempelvis de finansielle markeder, så de har mulighed for at leve op til deres forpligtigelser over for pensionstagerne, og undgå konkurs og redning fra staten.
bundskat
Bundskat er den første reelle skat der skal betales af al indkomst efter personfradrag, rentefradrag og fradrag fra arbejdsmarkedsbidraget. Det beskattede beløb der betales bundskat til kan reduceres ved fradragsberettigede pensionsindbetalinger.
børne­pension
børne­rente
waisen­rente
En børnepension er en bestemt forsikring der kan sikre ens børn en månedlig udbetaling, indtil de fylder 24 år, hvis man mister livet pga. sygdom eller ulykke. Børnene skal dog betale indkomstskat af udbetalingerne, men vil oftest grundet personfradraget ikke betale skat, medmindre størrelsen af børnepension er af en markant størrelse.
CSR
CSR er en forkortelse for ’Corporate Social Responsibility’ og bruges oftest i forbindelse med at definere en virksomheds sociale- og miljømæssige ansvarsstrategi.
culpa
Culpa er af latinsk afstamning og betyder skyld, og bruges oftest i juridiske sammenhæng.
culpa­reglen
Culpareglen er grundstenen i almindelig erstatningsret, der er ensbetydende med at man som person kan blive erstatningsansvarlig såfremt man har udvist uagtsomhed eller forsæt i skadessammenhæng, der er kausalitet i ens handling og skaden, skadens omfang burde være påregnelig, og der ikke er nogle objektive ansvarfrihedsgrunde.
demografisk forsørger­byrde
Den demografiske forsørgerbyrde er et udtryk for forholdet imellem den erhvervsaktive befolkningsgruppe og befolkningsgruppen uden for den erhvervsaktive befolkningsgruppe, eksempelvis befolkningsgruppen på pension. Jo større forsørgerbyrden er, jo færre erhvervsaktive er der til betaling af pensionister.
depot
indestående
opsparing
Ens depot viser den opsparede værdi af ens pensionsordning.
depot­rente
konto­rente
Depotrenten er den forrentning et pensionsselskab tilbyder til deres kunder som ønsker lav risiko for deres opsparing. Depotrenter meldes typisk ud i starten af et nyt år, og gælder for det kommende år. Fastsættelse af depotrente sker ud fra en række hensyn eksempelvis størrelsen på den kollektive bonusgrad, forventninger til afkast den kommende periode, konkurrencehensyn etc. Pensionsselskaberne fastsætter som udgangspunkt den gældende depotrente én gang årligt, men har mulighed for at ændre depotrenten løbende, hvis dette vurderes nødvendigt af pensionsselskabet.
depot­sikring
En depotsikring indebærer at ens pensionsopsparing kan blive udbetalt til ens arvinger i tilfælde af død. Depotsikring kaldes også reservesikring. Sikringen er nødvendig ved pensionsopsparing via et forsikringsselskab, da pensionstagere reelt køber en forsikring ved opsparing via et forsikringsselskab hvorimod banker har kundernes opsparing stående på opsparingskonti som blev skal udbetales i tilfælde af død.
direkte omkostninger
Omkostninger af typen, direkte omkostninger, er en af to omkostningstyper (direkte og indirekte omkostninger) i forbindelse med pensionsopsparing. Disse omkostninger dækker eksempelvis administrationsomkostninger til et forsikringsselskab eller en forsikringsmægler, og bliver trukket direkte og synligt fra ens ordning.
dobbelt­beskatnings­overens­komst
Hvis man har bopæl i Danmark, er man skattepligtig borger i Danmark, og man skal derfor betale skat af alle typer af både indenlandsk og udenlandsk indtægt, også selvom der er betalt skat af indtægten i udlandet. I nogle tilfælde har den danske stat indgået en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale eller overenskomst, hvor du som borger undgår at betale skat i både udlandet og i Danmark, så indtægten kun beskattes en gang.
dobbelt­forsikring
Dobbeltforsikring er et udtryk for at man besidder den samme type af forsikring i et eller flere forsikringsselskaber, og det kan i nogle tilfælde føre til overforsikring eksempelvis med Tab af Erhvervsevne-forsikringer hvor den maksimale dækning af den nuværende pensionsgivende løn på tværs af pensionsselskaber er sat til 80%.
drifts­herre­tillæg
risikotillæg
Driftsherretillæg er også kaldet risikoforrentning, og er den betaling forsikringsselskaber tager for at forvalte garanterede pensionsordninger. Tillægget er dermed den betaling pensionsselskaberne tager for at sikre en garanteret ydelse til kunderne, så de som minimum får udbetalt den garanterede ydelse de er blevet lovet som pensionister.
dyrtids­portioner
Dyrtidsportion var et løntillæg der kunne blive aktiveret hvis forbrugerpriserne, eller inflationen igennem en angivet periode havde nået en hvis udvikling, hvorfor de overenskomst forhandlede lønninger ikke længere er af en tilsvarende størrelse. Dyrtidsportionerne blev fjernet i 1986 ved lovindgreb.
dækning
forsikrings­dækning
En dækning er i forsikringssammenhæng ensbetydende med at et forsikringsselskab har overtaget (antaget) risikoen for personen der har tegnet en forsikringsdækning imod en løbende betaling. I tilfælde af en forsikringsdækket begivenhed forekommer er personen berettiget til en udbetaling, eksempelvis ved sygdom eller tab af erhvervsevne.
dæknings­periode
Dækningsperioden er det tidsrum eller tidshorisont hvor ens forsikring yder en dækning for de angivne begivenheder i forsikringsordningen.
dæknings­skema
Et dækningsskema er en såkaldt oversigt over hvad ens forsikringer dækker og ikke dækker, og giver for mange en overskuelig opstilling af ens forsikringsvilkår.
dødsfalds­dækning
En dødsfaldsdækning sikrer at når den forsikrede dør vil der blive udbetalt et beløb, fastsat i forsikringsaftalen, til de begunstigede. Udbetalingen vil typisk ske som en engangssum, og der skal i mange tilfælde betales boafgift af denne.
dødsfalds­sum
Dødsfaldssummen er det beløb der udbetales til de begunstigede ved død, i tilfælde af at man er forsikret med en dødsfaldsdækning.
efterbeskatning
Efterbeskatning af pensionsordninger kan ske i de tilfælde hvor indbetalingsaftalen på en livsvarig ydelse misligholdes i de første 10 år fra aftalens indgåelse, eller i tilfælde hvor der indbetales beløb der overstiger det fastsatte indbetalingsloft på en ratepension.

Ved indgåelse af en privat pensionsordning med aftale om fast indbetaling til en livsvarig ydelse er forsikringstager forpligtet til at leve op til denne forpligtelse for at opretholde fradragsret for indbetalingerne. Såfremt aftalen misligholdes vil der ske omberegning og efterbeskatning af de uretmæssigt foretaget fradrag for indbetalingerne. Efterbeskatning betyder, at de uretmæssige fradrag foretaget i perioden bliver tillagt til den personlige indkomst i de pågældende år. Derudover tillægger Skat en strafrente på 6% per år fra fradragsåret og frem til det indkomstår hvor præmiebetalingen bliver nedsat eller ophører. Tillægget ses ikke som en reel rentebetaling men derimod som en forhøjelse af den personlige indkomst og dermed beskatningsgrundlaget de pågældende år.
efterløn
Efterløn er en form for pensionsordning der som udgangspunkt ikke længere findes i dag. Man er som udgangspunkt berettiget til at få efterløn fra man fylder de 60-år, som et supplement i stedet for ens pension eller løn, hvis man ønsker at forlade arbejdsmarkedet før tid. For at få efterløn skal man som hovedregel være fyldt 60 år, have været medlem af en a-kasse i 25 år, og have indbetalt til sin efterlønsordning, i minimum 25 år inden for de sidste 30 år, samt opfylde andre forskellige forhold.
efterløns­alder
Efterlønsalderen er grundet den vedtagne efterlønsreform afhængig af hvornår du er født, da både efterlønsalderen og folkepensionsalderen er hævet hvis du er født efter 1954. Før reformen var efterlønsalderen fra 60 år og indtil folkepensionsalderen.
egenkapital
Egenkapitalen er den andel af en virksomheds formue der tilhører ejerne eller aktionærerne.
engangs­beløb
engangs­udbetaling
sum
sum­udbetaling
Et engangsbeløb eller en engangsudbetaling vil sige at en pensions- eller forsikringsudbetalinger udbetales på én gang, og ikke over en fast aftalt periode eller tidshorisont.
enlig
At være enlig, er en betegnelse der blandt andet bruges af offentlige institutioner til at vurdere og beregne størrelsen på sociale ydelser. Man vil være enlig hvis man reelt lever alene eller sammen med en anden person men i et ikke ægteskabeligt lignende forhold.
erhvervs­evne
Erhvervsevnen er et begreb både offentlige institutioner og forsikringsselskaber bruger til at vurdere hvorvidt man er i stand til at kunne udføre et erhverv, eller om man er berettiget til eksempelvis førtidspension og invalidepension via forsikringsdækninger. Institutionerne vurderer som regel ens erhvervsevne, ved at erhvervsevnen til enhver type arbejde skal være nedsat med omkring 2/3 på grund af ulykke, sygdom eller andet, før retten til udbetaling fra Tab af Erhvervsevne forsikringer opstår. Der findes dog forsikringer med lempeligere krav på eksempelvis halv nedsættelse af erhvervsevne for at forsikringstageren har ret til udbetaling fra Tab af Erhvervsevne-forsikringen.
erstatnings­ansvar
juridisk ansvar
Erstatningsansvar forekommer hvis en person kan drages juridisk til ansvar for skade eller ulykke, og kan kræves at skulle betale økonomisk erstatning for eventuelle tab skaden har påført. Til grundlag for erstatningsansvaret følger Culpareglen, der definerer under hvilke vilkår en person som regel skal have handlet, for at kunne drages til økonomisk ansvar for sine handlinger.
ESG
ESG er en forkortelse for Environmental, Social and Corporate Governance, og er nogle rammer virksomheder skal følge for at udvise miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn i deres daglige ledelse.
fag­invaliditet
Faginvaliditet er et begreb for om hvorvidt man har mistet erhvervsevnen eller dele af denne inden for det specifikke erhverv man arbejder I eller er uddannet til at varetage (eksempelvis revisor, advokat, dyrelæge etc.). Hvis dette er tilfældet kan man være berettiget til hele eller en del af en invalidepension, hvis man har tegnet en tab af erhvervsevneforsikring med faginvaliditet, og man ikke længere er i stand til at besidde arbejde inden for sit erhverv. Man opnår dermed ret til en del af den løn man kunne have oppebåret, hvis man kunne have fortsat med at arbejde inden for det erhverv man er uddannet til at varetage også selvom man efterfølgende finder et job i et andet erhverv.
fare­forøgelse
Fareforøgelse er et udtryk for om risikoen ved en forsikring eller dækning er forøget, som regel uden at forsikringsselskabet har haft mulighed for at tage dette i betragtning ved tegningen af dækningen eller til regulering af forsikringspræmien.
fare­klasse
Fareklasse er et udtryk for hvilken risikogruppe eller kategori forsikringsselskaberne fordeler deres kunder i, alt efter hvilken type beskæftigelse de erhverver sig inden for og hvilke farer der er associeret med deres beskæftigelse. Da risikoen for ulykker statistisk set er forskellig fra fareklasse til fareklasse, vil priserne naturligt også være højere jo større risikoen er for ulykker i de forskellige fareklasser.
finansielle markeder
De finansielle markeder er en meget bred betegnelse for stedet hvor handel med værdipapirer og andre finansielle instrumenter foretages.
Finanstilsynet
Finanstilsynet er en offentlig institution, der har som hovedopgave at føre tilsyn med finansielle institutioner og virksomheder i Danmark, og som inkluderer både banker, mæglere og forsikringsselskaber.
firma­pension
En firmapension er en arbejdsmarkedspension der er etableret som en aftale imellem et forsikringsselskab eller et pensionsinstitut for en virksomhed og denne virksomheds ansatte.
firma­pensions­kasse
En firmapensionskasse er en pensionsordning der er oprettet af en virksomhed specifikt til dets ansatte, og kan sidestilles med et pensionsfirma, der dog kun er til rådighed for firmaets ansatte.
fleksjob
Fleksjob er et arbejde hvori vedkommende der er ansat får løntilskud fra kommunen, da personerne formentlig har en nedsat arbejdsevne af helbredsmæssige eller sociale årsager.
folke­pension
Folkepension er den bevilgede pension man modtager fra staten når man går på pension, der typisk har været når man fyldte 65 år. For at modtage folkepension skal man opfylde en lang række krav, bl.a. dansk statsborgerskab, fast bopæl i Danmark, boet i Danmark minimum 3 år fra det fyldte 15-år til folkepensionsalderen etc. Man har ret til fuld folkepension, hvis man har boet 40 år i Danmark i optjeningsperioden. Folkepension har de seneste par år været udsat for en række forskellige reformer, og hvis man er født senere end 1963, er den hævet til 68-år. Ydermere kan man få øget beløbet man modtager i folkepension, hvis man frivilligt udskyder udbetaling af folkepensionen, og fortsætter i arbejde under forskellige vilkår.
folke­pensions­alder
pensions­alder
Du kan få udbetalt folkepension som 65 årig, hvis du er født i 1953 eller tidligere. Folkepensionsalderen forhøjes med 1/2 år ad gangen fra 2019-2022.

Læs mere om folkepensionsalder her.
fonde
Fonde eller foreninger, inden for investeringer, er en samlet allokering eller pulje af enkelte investeringer, som man har mulighed for at forvalte sine egne opsparede midler igennem. Man kan dermed opnår stor og omkostningseffektiv diversifikation i sine investeringer selv med investering af mindre beløb. Ved at investere i fonde, frem for enkelte aktier, har man altså mulighed for at sprede risikoen markant og passivt følge en investeringsstrategi, da fonden typisk har investeret i en lang række værdipapirer som forvaltes ud fra en i prospektet beskrevet investeringsstrategi.
force majeure
Force majeure er tvingende omstændigheder, der er et resultat af hændelser, som står uden for menneskets magt at afværge, og kan eksempelvis være ekstremt vejr, krig eller naturkatastrofer, der har en høj grad af uforudsigelighed, og dermed mangel på påregnelighed, og derfor ikke kan gøres til forsikringsselskabets ansvar.
formue­fælles­skab
Formuefællesskab er en betegnelse for det ejerskab man automatisk bliver påført ved indgåelse af et ægteskab. Ved indgåelse i et formuefællesskab deler man alt hvad men ejer og senere anskaffer sig ved indgåelsen i ægteskabet. Virkningen af denne aftale ses dog først ved skilsmisse, for formuefællesskabets aktiver skal fordeles ligeligt imellem ægtefælleskabets parter medmindre andet er aftalt gennem skilsmissesæreje.
forrentning
Forrentning er et udtryk for hvad ens investerede midler får eller har fået i rente i en given periode.
forsikrede
Den forsikrede er den person hvis liv eller helbred er forsikret, og kan være forskellig fra forsikringstageren, som er den person der ejer og indbetaler til forsikringen. Som regel er forsikringstageren og den forsikrede én og samme person.
forsikring
En forsikring er en aftale imellem en person og et forsikringsselskab, hvor selskabet påtager sig risikoen der er defineret i aftalen fra personen, imod betaling af en præmie. I tilfælde af begivenheder der udløser denne forsikring, har personen der har tegnet forsikringen ret til et fastsat udbetalingsbeløb enten som en sum eller løbende ydelse.
forsikrings­aftale
En forsikringsaftale er en aftale imellem forsikringstager og forsikringsselskab hvori det fremgår hvad aftalen dækker og ikke dækker over, og hvad aftalen koster for forsikringstageren.
forsikrings­begivenhed
En forsikringsbegivenhed er en hændelse som kan aktivere en forsikringsudbetaling fra forsikringsselskabet der bærer risikoen i henhold til den indgåede aftale.
forsikrings­betingelser
Forsikringsbetingelser er det regelsæt der er gældende imellem den forsikrede og forsikringsselskabet hvori de gældende vilkår for forsikringen kan læses. Det kan blandt andet læses hvad forsikringen dækker samt undtagelser hvor forsikringen ikke dækker.
forsikrings­interesse
Man har forsikringsinteresse, hvis man igennem en lovlig interesse har betalt for at kunne være genstand for udbetaling eller eventuel skadeserstatning af forsikringsudbyderen.
forsikrings­mægler
En forsikringsmægler er en instans eller virksomhed, der fungerer som mellemmand imellem de forsikrede og forsikringsselskaberne. Forsikringsmæglere adskiller sig fra forsikringsagenter ved ikke at være direkte knyttet til noget bestemt forsikringsselskab. Forsikringsmæglerens rolle er at finde det bedste match mellem produktegenskaber, pris og kundens individuelle behov og ønsker. Forsikringsmægleren er uvildig i sit valg af forsikringsselskab og plejer alene forsikringstagerens interesser og ikke forsikringsselskabet.
forsikrings­periode
Forsikringsperioden er den tidshorisont hvori de tegnede forsikringer er gældende og dækker i forhold til indtræffelse af de forsikringsbegivenheder som ønskes risikoafdækket af forsikringstager.
forsikrings­plan
En forsikringsplan er en oversigt over de forsikringer som en kunde kan have brug for og interesse i at tegne hos et forsikringsselskab.
forsikrings­princippet
Forsikringsprincippet bygger på tanken om at en større gruppe af mennesker, eksempelvis i samfundet eller indenfor et forsikringsselskab, står sammen for at beskytte hinanden imod fremtidig tab af indkomst, ulykker, død eller lignende. Princippet bygger på en socialistisk og solidarisk tankegang, hvor de der ikke bliver ramt af ulykkelige hændelser betaler til de der mister deres indkomstgrundlag, helbred eller livet.
forsikrings­selskab
forsikrings­giver
Et forsikringsselskab er et finansielt institut der har autoritet og licens til at udstede forsikringsdækninger og eventuel pensionsordninger.
forsikrings­sum
Forsikringssummen er det maksimale beløb, man i forbindelse med en forsikringsaftale kan få udbetalt. Eksempelvis kan forsikringssummen være mindre end værdien af det forsikringen skal dække, og den forsikrede vil i dette tilfælde kun opnå en udbetaling der maksimalt er af samme værdi som forsikringssummen. Når man fastsætter forsikringssummen er det derfor vigtigt at overveje ens behov i tilfælde af en forsikringshændelse. Der vil typisk altid være en hvis selvrisiko forbundet med tegning af forsikringer således eventuel tilbøjelighed til amoralsk adfærd hos forsikringstageren forebygges.
forsikrings­svindel
assurance­svig
Forsikringssvindel er en økonomisk forbrydelse der kan omfatte at den forsikrede, den svindlende, bevidst har afgivet urigtige oplysninger, bevidst fremkaldt hændelsen der har aktiveret forsikringen (forsikringsbegivenheden), foregivet at forsikringsbegivenheden har fundet sted eller bevidst gør krav på en større erstatning end forsikringen berettiger.
forsikrings­tager
Forsikringstageren er den person eller virksomhed der har indgået et kontraktuelt forhold om en forsikringsdækning med et forsikringsselskab. Hvis forsikringen dækker en anden end forsikringstageren, er det den forsikrede der modtager dækning for risiko, og forsikringstageren der modtager erstatning i tilfælde af en forsikringsbegivenhed for den forsikrede. I størstedelen af tilfældene er det dog forsikringstager der også er den forsikrede.
forsikrings­teknisk grundlag
Det forsikringstekniske grundlag er en beskrivelse af hvordan kundernes pensioner, og hensættelserne hertil, er udregnet på baggrund af de tekniske forudsætninger og forventede rentefremskrivninger, populationens forventede levetid, og dens iboende invaliditets- og leverisiko, samt forventede omkostninger til forsikringen.
forsikrings­tid
Forsikringstid er den tidsperiode som forsikringsdækningen er aftalt at dække.
forsikrings­vilkår
Forsikringsvilkårene er de bestemmelser der er gældende for den tegnede forsikring og dens aftale. I vilkårene er selskabets og den forsikredes rettigheder og forpligtelser defineret i henhold til forsikringsaftalen.
forsæt
At have handlet forsætligt er ensbetydende med at have udført en handling med vilje.
forsørger­byrde
Forsørgerbyrde er et udtryk for det bidrag den erhvervsaktive befolkningsgruppe skal generere til at forsørge pensionister og personer på sociale ydelser. Jo større forsørgerbyrden er, jo færre personer i den erhvervsaktive befolkning er der til at løfte forsørgelsen af den ikke-erhvervsaktive befolkning.
fortrydelses­ret
Fortrydelsesretten er den rettighed du som køber af et produkt eller en ydelse har til enten frit, eller mod betaling af en defineret sum, at bryde aftalens indgåelse. Som regel er en fortrydelsesfrist på 14 dage. I forbindelse med individuelle pensionsordninger følger den forsikringsaftalelovens § 34 j, og fortrydelsesfristen er på 30 dage.
forvalter
En forvalter er en virksomhed eller person der på vegne af investorer varetager og foretager investeringer typisk i henhold til en på forhånd fastsat investeringsstrategi og målsætning.
fradrags­berettiget forsikring
Hvis en forsikring er fradragsberettiget vil det betyde at den indbetaling, eller præmie man foretager, ikke bliver beskattet før forsikringens udbetaling. Ved udbetaling vil beløbet blive beskattet som personlig indkomst op til 51,5 % og pensionsudbetaling anses som personlig indkomst i udbetalingsåret. Der skal dog ikke betales AM-bidrag ved udbetaling, da dette altid betales ved indbetaling til pensionsordningen. Hvis en ordning ikke er fradragsberettiget betaler du indkomstskat af indbetaling, hvor ordningen dog ved udbetaling er skattefri.
friarv
Arv opdeles i tvangsarv og friarv, hvor tvangsarv er den del af arven som arvelader ikke kan testamentere, da denne er øremærket til tvangsarvingerne (ægtefælle, børn, børnebørn, osv.) således, at disse ikke kan gøres arveløse. Tvangsarven udgør 1/4 af den samlede arv og denne deles mellem tvangsarvingerne afhængig af afdødes familieforhold. Den resterende del af arven, 3/4, er friarven som frit kan testamenteres efter testators ønske uden begrænsninger. Efterlades eksempelvis to børn der som udgangspunkt skal dele arven ligeligt, kan testator dermed testamentere 3/4 (friarv) til det ene barn såfremt testator ønsker dette. Den resterende 1/4 (tvangsarv) skal således deles ligeligt mellem de to børn. Resultatet heraf er, at testator kan efterlade 7/8 af den samlede arv til det ene barn, og den resterende 1/8 til det andet barn. Testamentet kan i udgangspunktet ikke anfægtes, dog er der mulighed for at gøre indsigelse såfremt det vurderes at testamentet kan ugyldiggøres på baggrund af, eksempelvis, udnyttelse af testators svaghedstilstand.
fripolice
hvilende ordning
En fripolice er en pensionsordning, der ikke længere bliver indbetalt præmie til. I prognosen af de fremtidige ydelser ordningen forventes at frembringe, vil disse ydelser blive mindsket markant ved overgang til fripolice, eftersom fremtidige indbetalinger og deres forrentning ikke længere medregnes i de fremtidige ydelser.
frivillig pension
En frivillig pensionsordning er en ordning eller aftale med en finansiel institution man selv har valgt at indgå frem for igennem en arbejdsmarkedspension.
fællesbo
Fællesbo er betegnelse for alle de genstande og finansielle midler et ægtepar ejer sammen. Dette gælder for genstande ejet før ægteskabets indgåelse, samt genstande erhvervet i løbet af ægteskabets periode, medmindre der er indgået aftale om specifikt skilsmissesæreje.
fælleseje
Fælleseje er ensbetydende med at et ægtepar ejer en ligelig andel af genstande og midler der er underlagt disse vilkår. Ved skilsmisse vil alle midler under fælleseje blive delt ligeligt.
fælles­kasse
I traditionelle pensionsopsparingsmiljøer, nærmere bestemt gennemsnitsrentemiljøet, hvor man via aftale med pensionsinstituttet bliver enige om pensionens fremtidige garanterede ydelser og løbende indbetalinger, har alle kunder inden for den samme ordning en fælleskasse. I tilfælde af højere end forventet forrentning af kundernes midler, i forhold til den på forhånd fastsatte forrentning i løbet af et år, bliver overskuddet overført til fælleskassen, og agerer bonuspotentiale, der kan sikre et fremtidig stabilt afkast også selvom de finansielle markeder oplever større korrektioner.
fællesskabs­kompensation
Fællesskabskompensation i tilfælde af skilsmisse imellem ægtepar kan blive rejst hvis den ene ægtefælle har opsparet en mindre pension end rimeligt for vedkommendes udførte arbejde, under hensyntagen til familien eller hvis vedkommende har været uden for arbejdsmarkedet. Vedkommende kan derfor stille krav for kompensation imellem hvad den opsparede pension er, og hvad den burde have været, under hensyntagen til vedkommendes indbetalinger og forrentning.
førtids­pension
Førtidspension er en social ydelse, der sikrer et forsørgelsesgrundlag, sikret af staten, i tilfælde af at man har varigt nedsat arbejdsevne, og man derfor ikke er i stand til at forsøge sig selv. Størrelsen af ordningen er ydermere afhængig af eventuel ægtefælle / samlevers indkomstgrundlag.
garanti
En pensionsordning kan indeholde en garanti og have et garanteret grundlag, der har betydning for pensionsordningen og ydelsernes størrelse ved udbetaling. Hvis en pensionsordning er tegnet med en tilknyttet garanti, er der indgået en aftale om pensionsudbetalingens størrelse. Til gengæld er indflydelsen over hvordan midlerne i pensionsordningen investeres op mod pensionstidspunktet ikke eksisterende, da pensionsselskaberne er underlagt strenge krav fra myndighederne til deres forvaltning af garanterede produkter for at sikre at pensionsselskaberne leve op til deres forpligtigelser over for pensionstageren.
generations­produkt
Et generationsprodukt, også kaldet et livscyklusprodukt, er en produkttype inden for markedsrentekategorien af pensionsprodukter, hvor investeringsprofilen er tilpasset alt efter kundens alder. Udgangspunktet er at jo længere tid der er til pension, jo større en risiko kan kunden løbe. Et generationsprodukts udvikling og allokering vil have en aftrappende risikoprofil frem mod udbetalingsalder.
gennemsnitspræmie
Forsikringspræmien på forsikringsydelser prisfastsættes efter forskellige metoder afhængig af forsikringens art. Gennemsnitspræmie er én af disse metoder.

Gennemsnitspræmie anvendes for at sikre forsikringstager en fast forsikringspræmie i hele forsikringsdækningens løbetid. Risikoen som forsikringsselskabet påtager sig ved at holde forsikrede dækket, stiger i takt med forsikredes alder, hvorfor den naturlige præmie vil stige desto ældre forsikrede bliver. Det er derfor i forsikringsselskabets interesse at prisfastsætte præmien med en passende sikkerhedsmargin, således at der ikke lides unødige tab på forsikringsforholdet.

Da gennemsnitspræmien er garanteret i hele opsparingsperioden betyder det, at der i de yngre år opbygges en teknisk præmiereserve som senere skal anvendes til at sikre uændret forsikringspræmie, også i den aldersmæssigt dyrere slutning af opsparingsperioden.
gennemsnits­rente
Gennemsnitsrente er et investeringsmiljø, som pensionstagere har mulighed for at tegne deres pensionsordninger i. I et gennemsnitsrenteprodukt indgår man en aftale med pensionsselskabet om størrelsen på ydelserne fra pensionen under udbetaling. Ydelserne fastsættes på baggrund af det oprindelige indskud og de aftalte løbende indbetalinger frem mod udbetalingstidspunktet, samt det aftalte tekniske grundlag som ordningen er oprettet på (grundlagsrente og eventuel levetidsforventning). Denne type pensionsordning kaldes for gennemsnitsrente, da ydelsesstørrelserne er udregnet på baggrund af en gennemsnitlig forrentning, nærmere bestemt rentegrundlaget, fra det tidspunkt pensionsordningen tegnes til den sidste krone er udbetalt.

Læs mere om forskellen på gennemsnitsrente og markedsrente her.
gennemsnits­rente­princip
Når en pensionsordning bliver forrentet efter gennemsnitsrenteprincippet vil afkastet for året være fastsat via en, ved årsskiftet, udmeldt depot- eller kontorente. Kontorenten kan variere fra år til år alt efter tilstanden på de finansielle markeder og størrelsen på fællesskabets bonusgrad. Kontorenten for året fastsættes også ofte ud fra et konkurrencehensyn.
gennemsnits­rente­produkt
Et gennemsnitsrenteprodukt er en betegnelse for en bestemt type af pensionsordning, hvor kunder er garanteret en hvis minimum ydelsesstørrelse ved udbetaling af deres pension på baggrund af de aftalte indbetalinger og rentegrundlaget som ordningen er indtegnet under. For livrenteordninger fastlåses også forventninger til levetid for pensionstageren således minimums ydelse fra pensionen under udbetaling kan garanteres til tidspunktet for død.

Læs mere om forskellen på gennemsnitsrente og markedsrente her.
grundbeløb
Grundbeløbet er den andel af folkepensionen som alle danskere, med fuld ret til folkepension, modtager når de går på pension, medmindre de stadig får lønindkomst. Ydermere suppleres folkepensionen af et pensionstillæg, hvis størrelse afhænger af størrelsen på udbetalinger fra dine egne pensioner og eventuel ægtefælles indkomst. Ved større udbetalinger fra egne pensioner eller ved højere indkomst hos ægtefælle aftrappes pensionstillægget helt. Grundbeløbet bliver dog ikke påvirket af udbetalinger fra egne pensionsordninger eller ægtefælles eventuelle lønindkomst.
grundlags­rente
En grundlagsrente er angivet til enten 5 %, 3 %, 2 % eller 1 %. Gennemsnitrenten er for førnævnte grundlag på hhv. 4,5 %, 2,5 %, 1,5 % eller 0,5%. Det korrekte fagudtryk for gennemsnitrenten er "opgørelsesrenten". Og opgørelsesrenten er altid lig med grundlagsrenten - 0,5 %

Den halve procent, der trækkes fra grundlagsrenten udgør et særligt sikkerheds- og omkostningstillæg. Den må selskaberne bruge til at sikre, at de kan give kunden de garanteret ydelser, hvis størrelse er baseret på gennemsnitrenten (opgørelsesrenten).

Indtegningstidspunkt Grundlagsrente Opgørelsesrente
Før juli 1994 5 % 4,5 %
Fra juli 1994 til juni 1999 3 % 2,5 %
Fra juli 1999 til december 2011 2 % 1,5 %
Fra januar 2011 1 % 0,5 %
grund­pension
Grundpensionen er den andel af pensionen der er regnet på baggrund af grundlagsrenten.
gruppelivs­forsikring
gruppe­forsikring
En gruppelivsforsikring er en livsforsikring tegnet af et firma eller en forening for dets medlemmer. Forsikringsvilkårene og priserne er ens for alle der er dækket af forsikringen og forsikringen er således tegnet på kollektivt grundlag.
helbreds­attest
En helbredsattest er en generel helbredsvurdering udført af en læge der er med til at skabe et objektivt billede af kundens helbred til forsikringsselskabets vurdering af om kunden kan forsikres og til hvilken pris.
helbreds­forsikring
En helbredsforsikring kan tegnes til at dække udgifter til visse behandlingstyper i forbindelse med mindre skader eller sygdomsforløb.
helbreds­oplysninger
I forbindelse med tegning af en ny pensionsordning med tilknyttede risikodækninger kan man som forsikringstager blive påkrævet at skulle afgive helbredsoplysninger til forsikringsselskabet, da disse oplysninger skal bruges til en overordnet vurdering af den forsikredes sandsynlighed for at blive syg, invalid eller dø. Typisk skal der afgives helbredsoplysninger i forbindelse med tegninger af private pensionsordninger, men kravet kan også forekomme ved oprettelse af arbejdsmarkedspensioner. Yderligere kan forsikringsselskaberne kræve helbredsoplysninger til vurdering af om den forsikrede er berettiget til invalidepension, og de offentlige institutioner kan kræve helbredsoplysninger i forbindelse med vurdering af tildeling af førtidspension.
hoved­forfalds­dato
Hovedforfaldsdatoen er den sidste dag en forsikringsdækning er tegnet til at dække indtil. I tilfælde af opsigelse af en forsikringsdækning vil forsikringsselskabet betale dig den overskydende præmie tilbage for resten af året frem mod næste hovedforfaldsdato (fornyelsesdato). Der vil dog typisk være et forhøjet gebyr forbundet med opsigelse af forsikringer inden for det første år efter forsikringen er tegnet.
hændelig skade
Hvis en skade er påtegnet som værende hændelig, er det ensbetydende med at der ikke er nogle involverede parter der kan drages til ansvar for skaden.
ikke-fradrags­berettiget forsikring
En ikke-fradragsberettiget forsikring er en forsikring hvor præmien eller indbetalingen ikke kan blive trukket fra i skat, da der er blevet betalt skat af indbetalingen er udbetalingen af pensionen skattefri.

Læs mere om pension uden fradragsret her.
ikraft­dato
Ikraftdatoen er den dato hvormed en underskrevet forsikringsaftale påbegyndes.
ikraft­træden
En forsikring vil først være trådt i kraft efter endelig skriftlig godkendelse fra forsikringsselskabet ved udsendelse af forsikringspolice til kunden.
indbetaling
En indbetaling er de penge der modtages af pensionsselskabet eller banken fra en pensionstager, som foretager enten private indbetalinger eller indbetalinger via arbejdsgiver. Af alle indbetalinger skal der betales arbejdsmarkedsbidrag, og ved arbejdsgiveradministrerede indbetalinger sørger pensionsselskabet for at denne afgift til staten betales. For private indbetalinger til pensionsordninger er der allerede betalt arbejdsmarkedsbidrag via udbetaling af lønnen.
indeks­forsikring
indeksordning
En indeksforsikring er en særlig forsikringsform der kan være tegnet til at supplere folkepensionen. Tillægget fra forsikringen reguleres efter prisindekset, og dette kan være en værdifuld egenskab i tilfælde af høj inflation.
indeks­kontrakt
En indekskontrakt var en opsparingsmulig der kunne oprettes indtil 1971. I kontrakten købte man en pristalsreguleret ydelse til en værdi af 500 kroner årligt, svarende til købekraften i 1956, ved en pensionsalder på 67. Ydelsen fra en indekskontrakt er afhængig af kundens fødselsår samt oprettelsesåret for pensionen.
indeks­reguleret forsikring
Indeksregulerede forsikringer er forsikringsdækninger hvor præmier, selvrisiko og forsikringssummer reguleres efter et givent indeks. Oftest vil indeksregulerede ordninger følge en given prisudvikling eller inflation.
indfødsret
Indfødsret i Danmark er sidestillet med det at være statsborger i landet. Retten til statsborgerskab kan opnås enten ved fødselsret, at være født i landet, eller er at have danske forældre, eller ved accept af ansøgning til folketinget. Statsborgerskab eller indfødsret er en forudsætning for en lang række offentlige ydelser såsom folkepension.
indirekte omkostninger
Indirekte omkostninger er investeringsomkostninger i de fonde, som opsparingen er investeret i. De indirekte omkostninger trækkes altid fra afkastet, og fremgår således ikke altid synligt af policeoversigten. De fremgår dog altid af den af pensionsselskabet/banken oplyste ÅOP, da dette er et krav til nøgletallet. Du vil med indirekte omkostninger opleve at afkastet, som du får tilskrevet dit depot, er lavere end hvad de underliggende investeringer reelt har genereret i afkast, da forvalteren skal betales for at have genereret afkastet.

For at sammenligne omkostningerne for pensionsprodukter korrekt, er det nødvendigt at medtage alle omkostninger, både de direkte og de indirekte omkostninger. Det er et krav til ÅOP-nøgletallet at det medtager alle omkostninger og for investeringsforeninger skal eventuelle indtrædelses- og udtrædelsesomkostninger, såkaldt emissionstillæg og indløsningsfradrag, også medtages i ÅOP-nøgletallet (disse omkostninger skal fordeles over en 7-årig periode).
individuel pension
En individuel pensionsordning er en frivilligt oprettet pensionsordning med eventuelt indskud på tidspunktet for oprettelse og/eller en årlig indbetaling. Den kan tilpasses ud fra et individuelt behov for udbetaling, pensionsalder, og diverse forsikringsdækninger.
indkomst­skat
Indkomstskatten er den skat der betales af personlig indkomst. Den består af arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, sundhedsbidrag, kommuneskat og topskat. Hvis man ydermere er medlem af folkekirken, betaler man også kirkeskat af indkomsten.
inflation
Hvis et samfund eller et land er udsat for inflation, er det ensbetydende med at priserne på forbrugsgoderne i samfundet generelt stiger, og derfor er blevet dyrere over den seneste periode (eksempelvis det seneste år). Man er derfor ikke i stand til at købe det samme antal varer og services for det samme beløb som tidligere, hvis der har været inflation.
interims­police
En interimspolice er en midlertidig police der kan benyttes ved overførsler indtil den endelige police bliver fastsat.
invalide­pension
En invalidepension er en forsikringsdækning der kan blive udbetalt grundet sygdom eller ulykke, hvor man mister en væsentlig del af sin erhvervsevne. Modsat førtidspension kan invalidepensionen blive udbetalt, hvis man mister evnen til det erhverv man besidder og som er defineret i forsikringsaftalen (kræver dækning af faginvaliditet). Typisk er det dog den generelle evne til at arbejde som er dækket og erhvervsevnen skal typisk være sænket med 2/3 både økonomisk og helbredsmæssigt før man har ret til udbetaling. Det er op til forsikringsselskabet at skabe et vurderingsgrundlag for invalidepension, og der kan være forskelle selskaberne imellem og i det offentliges vurdering. Udbetalingen kan være midlertidig eller indtil pensionsalder. Ved tilkøb af præmiefritagelse vil der fortsat være præmieindbetalinger til kundens pensionsordninger, som betales af pensionsselskabet, således kunden også får den pensionsopsparing som kunden havde planlagt før kunden blev ramt af sygdom eller ulykke og mistede størstedelen af sin erhvervsevne.
invalide­rente
Invaliderente er en ydelse der udbetales løbende ved tab af erhvervs- eller arbejdsevne grundet sygdom eller ulykke, som er angivet i pensionsaftalen.
invalide­sum
En invalidesum er et engangsbeløb man kan få udbetalt på én gang i tilfælde af at en forsikringsdækning for tab af erhvervsevne aktiveres.
invaliditet
Invaliditet er en varig, og ikke midlertidig, nedsættelse af arbejds- eller erhvervsevnen, der er et resultat af ulykke eller sygdom. Invaliditeten opgøres som regel i procent i forhold til fuld erhvervs- eller arbejdsevne.
investerings­omkostninger
Investeringsomkostninger refererer til omkostninger afholdt i forbindelse med investering af midler. Investeringsomkostninger er ikke synlige, da de bliver fratrukket afkastet før dette tilskrives kundens depot. Investeringsomkostninger kaldes af denne grund også for indirekte omkostninger.
investerings­pulje
En investeringspulje er en sammensætning af forskellige aktiver, såsom aktier, obligationer eller alternative investeringsmuligheder, som bliver styret af en forvalter, typisk investeret af pensionsselskaber. I en investeringspulje ejer man ikke direkte et investeringsbevis af de underliggende aktiver, men en andel af den eksisterende pulje svarende til kundens samlede investering set i forhold til størrelsen på den samlede investeringspulje.
investerings­strategi
En investeringsstrategi er den underliggende tankegang og målsætning bag den allokering af aktiver der ligger bag for en investering. En investeringsstrategi kan følge en aktiv- eller passiv forvaltningsstrategi eller noget midt i mellem, samt have allokeret midler til både likvide og illikvide aktiver, den kan have en høj eller lav risiko (forventede årlige udsving), den kan afdække valutakursrisiko eller spekulere i valutakursudsving, den kan have en strategi for alternative investeringer, den kan anvende eller forbyde gearing af egenkapitalen, den kan tillade / forbyde brug af komplicerede finansielle instrumenter, den kan søge fysisk eller syntetisk replikering af et givent indeks etc.
jobafklaringsforløb
Jobafklaringsforløb er et offentlig tilbud til dem som efter 5 måneder ikke kan få forlænget sygedagpenge og som fortsat er uarbejdsdygtig grundet sygdom. I modsætning til sygedagpenge er ydelsen ikke tidsbegrænset hvilket skal sikre økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet – det enkelte jobafklaringsforløb kan som udgangspunkt løbe i op til 2 år, hvorefter dette skal forlænges hvis man forsat er uarbejdsdygtig. Ydelsen er uafhængig af egen formue og en eventuel ægtefælles / samlevers formue og indtægt, og svarer til en ydelse på kontanthjælpsniveau. Forløbet tilpasses individuelt til den enkelte således, at dette tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand. I forløbet modtager den sygemeldte tilbud om blandt andet vejledning, opkvalificering, ansættelse med løntilskud og mentor m.m. Jobafklaringsforløbet minder i høj grad om ressourceforløb.

Eventuelle udbetalinger fra tegnede Tab af Erhvervsevne-forsikringer modregnes krone for krone under jobafklaringsforløb. Dette har medført produktudvikling hos mange forsikringsselskaber således en ekstradækning kan tilkøbes til TAE-produktet. Denne ekstradækning kompenserer for modregningen i offentlig ydelse under jobafklaringsforløb.
kapital­erstatning
Kapitalerstatning er en erstatning der udbetales som éngangsbeløb ved personskader fra forsikringsdækninger.
kapital­indkomst
Kapitalindkomst er indkomst fra investerede midler i obligationer eller renteindtægter eller udgifter fra obligationsbaserede investeringsforeninger.
kapitalindkomstskat
Kapitalindkomstskat er den skat du skal betale af din kapitalindkomst. Kapitalindkomst er typisk indkomst fra investerede midler i obligationer eller renteindtægter og udgifter fra obligationsbaserede investeringsforeninger. Kapitalindkomst kan dog også betales af udenlandske aktiebaserede investeringsforeninger, ETF'er, § 53 A-pensionsordninger samt finansielle instrumenter.

Kapitalindkomsten opgøres som et nettobeløb af positiv kapitalindkomst og negativ fradragsbeløb, hvor nettokapitalindkomsten indgår i beregningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Udgangspunktet er at positiv nettokapitalindkomst beskattes via sundhedsbidrag og kommuneskat, samt bund- og topskat. Dog gives der fradrag i topskatten for en bestemt nominel værdi som reguleres årligt, og desuden eksisterer der et skatteloft på 42% til gavn for topskatteydere. En person der kun betaler bundskat bliver dermed beskattet med ca. 37,7% (inklusiv kirkeskat) af positiv nettokapitalindkomst. Er der derimod tale om negativ nettokapitalindkomst falder fradragsværdien for denne til cirka 28,6% (inklusiv kirkeskat), da denne kun kan fradrages i sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskat.

Som led i ”Forårspakke 2.0” nedsættes fradragsværdien, for den del af den negative nettokapitalindkomst der overstiger en fastsat nominel progressionsgrænse, årligt med 1% i perioden 2014 til 2019, således at denne ender på ca. 25,6% i 2019.
kapital­indskud
Kapitalindskud er en tilførsel af midler til en fond eller en virksomhed fra en investor.
kapital­pension
En kapitalpension er en pensionsordning der typisk udbetales på én gang som en sumudbetaling. Det er dog muligt at udbetale kapitalpensioner over flere omgange.

Det er ikke længere muligt at tegne en kapitalpension, og det har ikke været muligt siden 1. januar 2013. Som udgangspunkt skal der betales en afgift på 40% til staten ved udbetaling. Fra 2013 til 2015 var der dog en afgiftsrabat på 2,7%, ved at betale afgiften af kapitalpensionen før pensionstidspunktet. Kapitalpensionen blev herefter konverteret til en aldersopsparing som kan udbetales skattefrit. Der er ingen modregning i offentlige ydelser ved udbetaling af kapitalpensioner og aldersopsparinger.

Læs mere om kapitalpension her.
karens
Karens er et forbehold der kan opstå ved en pensions- eller forsikringsordning hvor der ikke er dækning indtil karensperioden er udløbet. Karensperioden skal beskytte forsikringsselskabet mod straksskader.
kollektiv
Et kollektiv består af et fællesskab på mere end to personer. Kollektive ordninger er således ordninger som dækker et fællesskab typisk af folk med lignende baggrund og med omtrent samme risiko.
kollektiv overenskomst
En kollektiv overenskomst er en overenskomst der er indgået mellem lønmodtagerens organisationer og arbejdsgivernes organisationer. Overenskomsten omhandler og fastlægger alt fra arbejds-, løn og pensionsvilkår.
kollektivt bonus­potentiale
For gennemsnitsrenteprodukter er der i de forskellige rentegrupper tilknyttet et såkaldt kollektivt bonuspotentiale. I tilfælde af at afkastet er større end forventet, eller at omkostningerne er lavere end forventet, skal dette overskud gives til kunderne (kollektivet). En del af dette overskud kan gives direkte som en bonustilskrivning, eller overføres og hensættes til en reserve, der kaldes det kollektive bonuspotentiale. Denne reserve bruges til at sikre at selskabet kan leve op til de forpligtelser de har over for kunderne og deres fremtidige udbetalinger, og bruges til at udjævne afkastet i tilfælde af korrektioner på de finansielle markeder.
konto­oversigt
En kontooversigt er regnskabet for kundens pensionsordning med ind- og udbetalinger, afkast og omkostninger.
konto­sikring
En kontosikring er et forsikringstilvalg til en pensionsordning der betyder at opsparingen bliver udbetalt til de efterladte i stedet for til forsikringsselskabet i tilfælde af den forsikredes død.
konto­styrkelse
En kontostyrkelse er en metode et forsikrings- eller pensionsselskab kan bruge til at overføre en del af overskuddet i gennemsnitsrentemiljøet til sine kunder. Kontostyrkelsen forhøjer dermed de aftalte ydelser ved pensionsudbetalingstidspunktet. Dog har selskabet mulighed for at tilbageføre styrkelsen hvis det økonomiske grundlag for den forhøjede udbetaling falder bort, så grundlaget svarer til det oprindeligt aftalte. I tilfælde af at noget af selskabets overskud overføres som bonus, kan dette ikke føres tilbage til sikring af det økonomiske grundlag.
kontributions­princip
Kontributionsprincippet er ensbetydende med at en kundens andel af overskud svarer til det forhold den enkelte har været med til at bidrage til overskuddet.
korttids­forsikring
En korttidsforsikring er en forsikringsaftale der dækker for en kortere aftalt periode. Denne forsikringsdæknings løbetid er som regel mindre end ét år.
krydslivs­forsikring
En krydslivsforsikring er en type af livsforsikring hvor den forsikrede er forskellig fra forsikringstageren. Da der kan være forskelle i indkomstgrundlag for samlevende i et papirløst forhold kan den ene person tegne en forsikring på den anden persons liv, som vil blive udbetalt ved død. Denne udbetaling er uden afgift, og bliver udbetalt uden om dødsboet. Den anden person kan købe en lignende forsikring for den første part, hvorfor livsforsikringen dækker på tværs.
kursværn
Et kursværn er en beskyttelsesmekaniske i nogle typer af pensionsordninger, gennemsnitsrenteordninger, der sikrer at kunder der bliver i en kollektiv pensionsordning ikke bliver straffet når andre kunder flytter til nyt pensionsselskab eller fra gennemsnitsrente til markedsrente. Ved store fald i markedsværdien af aktiverne bag pensionsordningen, kan hensættelserne til dækning af pensionerne være mere værd end den nuværende markedsværdi af aktiverne. I dette tilfælde er det nødvendigt til sikring af kollektivet at visse kunder ikke kan tage hele værdien af deres depot med sig videre til markedsrente eller et andet pensionsselskab, da der reelt ikke længere er dækning for hele depotværdien grundet faldet i markedsværdien af aktiverne bag pensionsordningen.

Kunder der flytter mens markedsværdien af aktiverne bag pensionsordningen er lavere end de tilskrevne depoter skal derfor betale et kursværn således disse kunder ikke tager mere depot med sig end der er dækning for i den underlæggende markedsværdi, og dermed ikke skader kollektivet igennem deres individuelle valg om at flytte investeringsmiljø eller pensionsselskab.
kurtage
Kurtage opstår ved handel af værdipapirer og er et gebyr som formidleren af handlen tager for at udføre transaktionen. Kurtage udgør som oftest en procentsats af det handlede beløb, der er dog typisk et fastsat minimumsbeløb i kurtage.
lagerbeskatning
Ved investering af frie midler findes der to forskellige beskatningsmetoder, lagerbeskatning og realiseringsbeskatning, som kan have kritisk betydning for investors reelle afkast på investeringen. Lagerbeskatning finder anvendelse på investeringsbeviser i foreninger som ikke udlodder udbytte (akkummulerende fonde), som eksempelvis passive indeksfonde som ETF’ere (Exchange Traded Funds). Det er som udgangspunkt en ulempe at blive lagerbeskattet fremfor realiseringsbeskattet.

Ulemperne ved lagerbeskatning findes i beskatningssatsen, muligt krav om yderligere tilførsel af likvider til investeringen, samt lavere fradragsværdi end beskatningssatsen. Realisationsbeskatning har også fordel af at investoren har diskretion over beskatningstidspunktet og dermed får lov at 'låne' penge fra staten som egentlig skulle betales i afkastskat hvis investoren valgte at realisere sine gevinster. Lagerbeskatning sker desuden typisk som kapitalindkomst som i udgangspunktet er højere end beskatningen ved realiseringsbeskatning (typisk ved aktieavancebeskatning). Ydermere beskattes investor af kursændringen i året uagtet om disse eventuelle gevinster er realiseret eller ej. Dette betyder teknisk set at din kapitalindkomst påføres din årsopgørelse hos Skat, som derved opkræver skatten via din personlige indkomstskat – på den måde tilfører investor yderligere kapital til investeringen udelukkende til at betale skatten og tvinges til løbende at svare skat på baggrund af ikke-realiserede gevinster. Slutteligt sker beskatningen af gevinster til en højere procentsats end den fradragsværdi der gives ved tab på samme investering – der er dermed tale om et asymmetrisk skatteforhold til ugunst for investoren.

Til trods for de negative skattemæssigeeffekter ved lagerbeskatning, som er entydigt negative i forhold til realisationsbeskatning, kan der også opstå positive effekter ved lagerbeskattede produkter, særligt i forhold til omkostninger. Eksempelvis er de produkter der lagerbeskattes ofte likvide og veldiversificeret fonde således at investor nemt, hurtigt og omkostningseffektivt kan opnå en fornuftigt risikospredning på en forholdsvis beskeden investering.

Derudover slipper investor for at skulle sælge værdiløse papirer for at opnå fradrag i de tilfælde hvor et firma i porteføljen går konkurs. Ved realiseringsbeskatning står investor med værdiløse værdipapirer som denne skal afhænde for at kunne opnå et fradrag for tabet – disse skal som oftest afhændes via firmaer som specialiserer sig i dette, og tager en modydelse for at foretage købet af de værdiløse værdipapirer. Omvendt, ved lagerbeskatning, vil investor straks opnå fradrag for tabet uden besværet og omkostningen ved at skulle afhænde værdiløse værdipapirer.

Ovenstående differentierede beskatningsregler finder som nævnt kun anvendelse på investeringer med frie midler og finder dermed ikke anvendelse på investeringer med eksempelvis pensionsmidler, hvor beskatningen og fradragsværdien er ens, nemlig PAL-skattesatsen på 15,3%, som opkræves efter samme principper som lagerbeskatning.
livrente
Livrente er en pensionstype der udbetales fra et aftalt tidspunkt, hvis man stadig er i live, og indtil man dør. Det er mulig at forsikre sig så udbetalingen fra livrenten sker til ens efterladte i tilfælde af død. Sådanne forsikringer vil sænke ydelsen fra livrenteudbetalingen, da livrenten nu dækker flere liv.

Der er en særlig type livrente, der er ophørende og stopper efter 10 år, og som derfor minder mere om ratepension end en livrente.
livs­arvinger
Livsarvinger er arvinger man har i lige linje, dvs. ægtefælle, børn, adoptivbørn, børnebørn, oldebørn etc. Dette inkluderer ikke stedbørn. Da livsarvinger er legale arvinger, er en del af den arv der er tilstede ved opgørelse af et bo en såkaldt tvangsarv som skal gå til disse arvinger.
livscyklus­produkter
Livscyklusprodukter er en produkttype inden for markedsrenteprodukterne hvor aktivallokering og risikoprofilen i produktet aftrappes jo tættere man nærmer sig pensionsalderen.
livs­forsikring
En livsforsikring er en forsikringstype som aktiveres hvis den forsikrede dør i forsikringstiden, eller er i live ved en bestemt dato. Udbetalingen fra forsikringen går i det første tilfælde til den forsikredes efterladte, og bliver udbetalt uden om dødsboet. I det andet tilfælde vil udbetalingen ske til at forsørge den forsikrede.
livs­forsikrings­hensættelse
hensættelse
pensions­hensættelse
Livsforsikringshensættelser er de beløb et forsikringsselskab sætter til side for at kunne dække fremtidige forpligtelser fra livsforsikringsudbetalinger. Disse beløb tilhører forsikringsselskabet.
livs­forsikrings­selskab
Et livsforsikringsselskab er et selskab med tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed med tilladelse fra Finanstilsynet.
livsvarig alders­pension
livsvarig pension
En livsvarig alderspension er en pensionsordning der bliver udbetalt så længe man lever. Afhængig af ens fødselsalder kan den tidligst blive udbetalt fra man er 60 år. Der betales indkomstskat af udbetalingerne.
livsvarig livrente
En livsvarig livrente er en opsparingsform, som sikrer pensionsudbetalinger så længe du lever i modsætning til ratepensionen som udbetales over en nærmere fastsat årrække. Livrenten er livsbetinget under udbetaling hvilket betyder, at opsparingen bortfalder såfremt forsikringstageren ikke lever længere. Livrenter er dog sikrede under opsparing således det opsparede depot vil blive udbetalt til arvingerne i tilfælde af pensionstagerens død før start på udbetaling af livrenten.

Det er dog som oftest også muligt at tilknytte depotsikring for en andel af depotet under udbetaling som sikrer, at en del af depotet kommer til udbetaling til de efterladte i tilfælde af død inden for en fastsat garantiperiode. En tilknytning af en sådan depotsikring vil medfører lavere ydelser fra pensionen under udbetaling. Fordelen ved den livsvarige livrente opstår det øjeblik forsikringstageren lever længere end den forventede levetid forsikringsselskabet anvender til at beregne ydelsens (udbetalings) størrelse ved udbetalingens start. Her vil pensiontagere, som har valgt denne udbetalingsform, opnå en fordel i forhold til andre udbetalingsformer.

Læs mere om livsvarig livrente her.
livsvarig udbetaling
En livsvarig udbetaling vil sikre løbende udbetalinger til den forsikrede indtil tidspunktet for den forsikredes død.
lovbaseret pensions­ordning
En lovbaseret pensionsordning er et tiltag fra offentlig side, hvor der kan kræves indbetaling fra borgerne uden mulighed for fravalg. Eksempler på dette er ATP, Arbejdsmarkedes Tillægspension, og LD, Lønmodtagerens Dyrtidsfond.
løbende udbetaling
Løbende udbetaling sker for pensions- og forsikringsordninger der ikke udbetales som sumbeløb, men udbetales over en længere periode, eksempelvis over 10 år. Disse udbetalinger er oftest månedlige.
løbetid
Løbetid er den aftalte tidshorisont for dækning imellem kunden og forsikringsselskabet. Ved udløb af en aftale, kan den typisk forlænges afhængig af forsikringsvilkårene.
Løn­modtagernes Dyrtids­fond
LD
LD er en forkortelse for Lønmodtagerens Dyrtidsfond der blev oprettet i 1980 til at forvalte og administrere indefrosne dyrtidsportioner fra 1977 til 1979.
markeds­rente
En markedsrente er en markedsbestemt rente der som udgangspunkt følger afkastet på et valgt investeringsprodukt, og en valgt risikoprofil, forvaltet af et forsikringsselskab eller en bank.

Læs mere om forskellen på gennemsnitsrente og markedsrente her.
markeds­rente­produkt
Et markedsrenteprodukt er et pensionsprodukt hvor de investerede midler og opsparingens forrentning som udgangspunkt vil følge afkastet som selskabets er i stand til at opnå på de finansielle markeder deraf navnet markedsrente. Indenfor denne produkttype findes der forskellige investeringsstrategier, der kan tilpasses kundens behov i forhold til ønsket risikoprofil og antal år til pension.

Læs mere om forskellen på gennemsnitsrente og markedsrente her.
markeds­værdi
Markedsværdien er den værdi som et aktiv på nuværende tidspunkt kan sælges til. For aktier og obligationer handlet på de finansielle markeder bruges seneste handlede kurs til udregning af markedsværdien.
méngrad
Méngrad anvendes ved ulykkestilfælde hvor tilskadekomne påføres ulemper i den personlige livsførelse som følge af skaden. Méngrad opgøres efter en tabel udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen som kan oversættes til en procentsats svarende til skadens medicinske art og omfang i forhold til skadelidtes ulemper i den personlige livsførelse.

Ifølge erstatningsansvarsloven skal en person udsat for en personskade stilles som var skaden aldrig indtruffet. Skadelidte har mulighed for at søge erstatning for blandt andet svie- og smertegodtgørelse, tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til behandling og medicin, godtgørelse for varige mén, og erstatning for tab af erhvervsevne.
modregning
Modregning er en negativ ændring af retten til offentlige ydelser der kan forekomme under fastsatte vilkår i lovgivningen. Eksempelvis bliver nogle udbetalinger fra pensionsordninger modregnet i folkepensionstillæg, hvorfor folkepensionen kan blive reduceret efter alt efter kundens indkomstforhold. Der kan også ske modregning i ret til pensionstillæg ud fra ægtefælles indkomst.
naturlig præmie
Forsikringspræmien på forsikringsydelser prisfastsættes efter forskellige metoder afhængig af forsikringens art. Naturlig præmie er én af disse metoder.

I modsætning til gennemsnitspræmien stiger den naturlige præmie i takt med forsikringstagers alder, og dermed også, alt andet lige, risikoen for, at en forsikringshændelse vil indtræffe - som vil foranledige udbetaling fra forsikringsselskabet. Den naturlige præmie sikrer dermed at forsikringstager årligt betaler den præmie som modsvarer den risiko som forsikringsselskabet påtager sig i det pågældende år, ved at forsikre det pågældende individ i forhold til de ønskede risici som forsikringstageren ønsker at afdække via tegning af forsikring.
nedsættelse af forsikrings­summen
I nogle tilfælde kan der ske en nedsættelse af en forsikringssum efter en skade eller forsikringsbegivenhed, med et erstatningsbeløb for det tidsrum der er betalt præmie.
netto­præmie
Nettopræmien er den endelig indbetaling der kan forekomme til en pensionsordning, hvis der er tilknyttede forsikringsdækninger. Nettopræmien er derfor præmieindbetalingen fratrukket præmien der går til betaling af forsikringsdækninger, og dermed er nettopræmien den del af præmien der går til opsparing.
nutids­kroner
Nutidskroner er et udtryk for hvad et fremtidigt beløb vil være værd den dag i dag, og vil være fratrukket de fremtidige inflationsforventninger.
nærmeste pårørende
Nærmeste pårørende er eksempelvis ægtefælle eller nuværende samlever som har boet på samme folkeregisteradresse i mere end to år. Hvis man bor alene, og ikke har børn, så er nærmeste pårørende ens forældre. Nærmeste pårørende arver som udgangspunkt opsparede pensionsmidler, og får udbetalt eventuel tilknyttet dødsdækning til pensionsordningen medmindre kunden aktivt har valgt andre begunstigede.
obligatorisk pension
En obligatorisk pension er en pensionsordning som medlemmerne har ret og pligt til at være medlem af og kan være et resultat af en overenskomst eller en firmaordning for virksomhedens ansatte.
offentlig pension
En offentligt pension kan være enten folkepensionen eller førtidspension som staten udbetaler.
omkostninger
Omkostninger er et begreb for alle de beløb der betales til pensionsselskabet eksempelvis til administration, rådgivning, porteføljeforvaltning etc. Omkostningerne for pensionsordninger bliver trukket fra pensionsordningen enten som direkte eller indirekte omkostning.
omkostnings­bonus
En omkostningsbonus kan opstå hvis de aktuelle omkostninger for året er lavere end forventet, hvorefter der kan forekomme en tilskrivning af en omkostningsbonus til de involverede ordninger.
opfyldnings­fradrag
Opfyldningsfradraget er et særligt fradrag man kan gøre brug af når man selv vælger at indbetale privat til en livsvarig pension. Fradraget kan bruges selv ved kort tid til start på udbetaling af pensionen (mindre end 10 år til planlagt udbetalingsstart).
opgørelses­rente
Opgørelsesrenten er den rente der anvendes til at opgøre nettopræmiereserver i et livsforsikringsselskab.
ophørende livrente
En ophørende livrente er en opsparingsform som på mange måder minder om ratepensionen. Denne udbetales også over en årrække og behandles skattemæssigt på samme måde som ratepensionen. Den ophørende livrente adskiller sig dog fra ratepensionen ved at være livsbetinget hvilket betyder at opsparingen bortfalder såfremt forsikringstageren ikke lever på udbetalingstidspunktet. Det er dog som oftest muligt at tilknytte depotsikring, både under opsparing og under udbetaling, for en andel af depotet. Dette sikrer, at en del af depotet kommer til udbetaling til de efterladte ved død inden udbetalingsstart eller inden for en fastsat garantiperiode efter udbetalingsstart. Tilknytning af garanti til den ophørende livrente vil reducere udbetalingens størrelse.

Læs mere om ophørende livrente her.
ophørende udbetaling
Ophørende udbetalinger er tilknyttet til flere typer af pensionsordninger, og er ensbetydende med at kundens pensionsydelser udbetales inden for en bestemt tidshorisont, eksempelvis 10 eller 15 år.
ophørs­pension
En ophørspesnion er en pensionsopsparing, som er oprette efter pensionsbeskatningslovens § 15 A. Den er henvendt til de der sælger et firma med henblik på at skulle gå på pension indenfor en overskuelig fremtid. Følgende kriterier skal være opfyldt:

  • Kunden skal være min. 55 år.
  • Kunden skal være fuld skattepligtig i Danmark.
  • Kunden skal have drevet virksomheden i min. 10 ud af de seneste 15 år.
  • Indskuddet skal foretages senest den 1. juli året efter salget, hvis fradragsretten ønskes benyttet i salgsåret.
  • Der skal udarbejdes en "revisorerklæring" af en revisor eller advokat, som skal indgives til Skat inden fristen udløber.
  • Der skal være drift i virksomheden. Dette udelukker som regel et holdingselskab.
  • Der kan maksimalt indskydes 2.683.500 kr. i 2017. Beløbet indekseres hvert år.
  • Der kan indbetales på enten livsvarig livrente eller ratepension.
  • Hvis der indskydes på en ratepension, skal denne være opsat i min 5 år. Den kan således tidligst påbegynde udbetaling 5 år efter oprettelsen. (dette gjaldt tidligere også for almindelige ratepensioner, men blev ændret i 2010). Der er ikke noget krav om at ratepensionen skal være udbetalt i det 85/87 år, hvorfor den ikke har senest udbetalingsstart ved alder 75/77. Den skal dog stadig min udbetale i 10 år.
  • Hvis der indskydes på en livsvarig livrente kan denne være straksbegyndende.
opmand
En opmand er en juridisk person der benyttes til at træffe en afgørelse imellem to eller flere uenige parter ved en voldgiftssag.
optrappet pension
En optrappet pension kan vælges når pensionsudbetalinger skal forekomme, og betyder at man imod en mindre pensionsudbetaling i begyndelsen gradvist vil modtage større udbetalinger senere.
orlov
Orlov er en periode hvori man ikke arbejder eller studerer.
overenskomst
En overenskomst er en aftale der er indgået på arbejdsmarkedet imellem to parter. Typisk repræsenterer disse to parter arbejdsgiverne og lønmodtagerne og overenskomster er med til at fastlægge de arbejds-, pensions- og lønvilkår som lønmodtagerne indpasses under.
over­forsikring
Ved overforsikring er forsikringssummen af en forsikring større end behovet eller den tilladte maksimum udbetaling. Eksempelvis kan indboet i ens hjem have en lavere forsikringsværdi end man er forsikret til, hvorfor man er overforsikret. Man kan også have købt tab af erhvervsevne forsikringer for mere end 80% af nuværende pensionsgivende løn, hvor 80% er den totale maksimum grænse for dækning af løn.
overførsels­indkomst
Overførselsindkomst er et begreb der bruges til at betegne om indkomst er udbetalt fra offentlige sociale institutioner såsom kontanthjælp, dagpenge, SU og folkepension.
pakke­forsikring
En pakkeforsikring er en betegnelse for kombinerede forsikringer der er populære at tegne sammen, da de tilsammen vil dække de flestes forsikringsbehov.
PAL-skat
pensions­afkastskat
PAL-skat er den skat der skal betales på pensionsordningers afkast. Skatten betales én gang årligt på baggrund af det forrige års akkumulerede afkast, og er 15,3%. Skatten betales januar måned det efterfølgende år.

Læs mere om PAL-skat her.
pensions­afkast
Pensionsafkast er det afkast der er tjent hjem på investeringer i aktiver for en pensionsordning. Dette kan være fra renteindtægter, kursgevinster eller lignende og skal beskattes med PAL-skattesatsen.
pensions­beskatnings­regler
pensions­afkast­beskatnings­lov
pensions­beskatnings­lov
I pensionsbeskatningsloven bliver pensionsbeskatningsreglerne fastlagt. I denne beskrivelse er det bestemt hvordan udbetalinger af forskellige pensionsordninger skal beskattes, samt beskatning på indbetalinger, afkast og andet.
pensions­bidrag
bidrag
Pensionsbidraget er summen af de indbetalinger der foretages til en pensionsordning. Af disse indbetalinger bliver der altid betalt arbejdsmarkedsbidrag. De fleste pensionsordninger har fradragsret for indbetalinger. Der er dog visse pensionsordninger uden fradragsret hvor der til gengæld ikke skal betales skat ved udbetaling.
pensions­indbetaling
En pensionsindbetaling er de penge der indbetales til et pensionsselskab. Af indbetalingerne skal der betales arbejdsmarkedsbidrag. De fleste pensionsordninger har fradragsret for indbetalinger. Der er dog visse pensionsordninger uden fradragsret, hvor der til gengæld ikke skal betales skat ved udbetaling.
pensions­institut
pensions­selskab
Et pensionsinstitut er en virksomhed hvor personer kan oprette en pensionsordning. Det kan være enten livsforsikringsselskaber eller firmapensionskasser. Visse pensionsordninger kan dog også købes i banker eller andre finansielle institutioner.
pensions­kasse
En pensionskasse er en organisation der varetager og forvalter pensionsordninger for dets medlemmer. Pensionskasser kan være både tværgående for flere faggrupper eller kun for én bestemt faggruppe.
pensions­ordning
En pensionsordning er en aftale der er oprettet med en finansiel virksomhed om forvaltning af pensionstagerens opsparede pensionsmidler. Pensionsordningen kan ydermere indeholde en aftale om indbetalinger, og hvis ordningen er hos et forsikringsselskab kan den også indeholde en aftale om forsikringsdækninger.
pensions­oversigt
En pensionsoversigt kan give et samlet overblik over hvilke pensionsprodukter man har, hvilke forsikringsdækninger ordningen har tilknyttet, hvor meget der bliver indbetalt årligt, afkast år til dato og for tidligere år, betalt pal-skat, betalte omkostninger m.v.
pensions­søjler
I Danmark består pensionssystemet af tre forskellige pensionstyper, der kan opfattes som søjler. Den første søjle er de offentlige pensionstyper, som førtidspension, folkepension og efterløn. Den anden søjle består af arbejdsmarkedspensioner, der er oprettet som et resultat af pensionstagerens ansættelsesforhold. Den sidste søjle består af eventuelt frivillige og individuelle pensionsordninger.
pensions­tillæg
Et pensionstillæg er en eventuel udbetaling der kan forekomme til folkepensionen. Folkepensionen består af et grundtillæg og et pensionstillægget. Afhængig af ens indtægt, både fra samlever / ægtefælle, og egne pensionsordninger reguleres pensionstillægget. Ved større udbetalinger fra egne pensionsordninger eller større indkomst hos ægtefælle kan pensionstillægget helt forsvinde. Folkepensionens grundbeløb aftrappes ikke ved udbetaling fra egne pensioner eller grundet ægtefælles indkomst.
pensions­udbetaling
Pensionsudbetalinger er de penge man som kunde modtager fra sin pensionsordning, når man går på pension og starter på udbetaling.
person­forsikring
Personforsikring er en betegnelse der bruges til at dække de forskellige forsikringer og forsikringstyper der kan give økonomisk erstatning ved personuheld eller lignende.
personlig indkomst
Personlig indkomst er den indkomst der kommer fra arbejde, personalegoder, arv, gaver og andet. Denne er særskilt fra kapitalindkomst, og der skal betales bundskat og eventuel topskat af den personlige indkomst.
personligt tillæg
Når man går på pension kan man modtage folkepension fra den danske stat. Som pensionist er der mulighed for at søge tilladelse til at modtage forskellige personlige tillæg underlagt fastsatte vilkår og krav fra de offentlige institutioner. Disse tillæg kan variere og kan være alt fra brilletilskud til tilskud til betaling af varmeregningen.
pludselig skade
En pludselig skade, er en skade der er opstået uventet, og hvor virkning og årsag har indfundet sig inden for en kort tidsperiode, som ved flod og stormskader.
police
En police er en kontrakt der på skrift bekræfter og beskriver de specifikke vilkår der er bestemt for en indgået forsikringsaftale.
policelån
Et policelån er et lån man som forsikringstager kan optage hos sit forsikringsselskab inden for den opsparede værdi af livsforsikringen. Dette lån kan ikke overstige genkøbsværdien af forsikringen.
pristals­regulering
Pristalsregulering er en regulering der kan forekomme for priser og dækninger ud fra et pristalsindeks fra Danmarks Statistik. Denne regulering finder som regel sted én gang om året, og kan resultere i højere priser og forhøjede dækninger for forsikringsprodukter.
privat pension
En privat pension er en pensionsordning, som ikke længere har status som en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning eller er en pensionsordning man fra starten har oprettet som en privat pensionsordning. Indbetalinger kan enten komme fra en selv eller fra ens nuværende arbejdsgiver.
pro rata reglen
Pro rata reglen bruges i tilfælde hvor der kan være ændringer af forhold, og der enten er betalt eller trukket for meget i præmie. I dette tilfælde vil reguleringen være den forholdsmæssige forskel, pro rata forskel, imellem de to præmier.
profil­produkt
Et profilprodukt er en type af pensionsprodukt i markedsrentemiljøet, som er kendetegnet ved at man vælger en fast risikoprofil. Ud fra den valgte risikoprofil bliver de investerede midler forvaltet af den finansielle virksomhed som står for investeringen. Her er det forvalterens opgave at sikre at risikoniveauet, eksempelvis aktieandelen i produktet, holdes inden for et aftalt spænd over tid.
præmie
Præmien er den indbetaling der forekommer til en forsikrings- eller pensionsordning. Hvis kunden har tilknyttede risikodækninger til sin pensionsordning til en del af præmien gå til betaling af disse risikodækninger og resten vil gå til opsparing.
præmie­fritagelse
bidragsfritagelse
Der kan til forsikringsordninger være tilknyttet præmiefritagelse, hvilket vil betyde at hvis man grundet sygdom eller ulykke bliver uarbejdsdygtig, så vil forsikringsselskabet fortsætte med indbetalinger til pensionsordningen indtil aftalt pensionstidspunkt. Aftalen fortsætter derfor på samme grundlag som aftalt indtil tidspunkt for pensionsudbetaling, også selvom der ikke bliver indbetalt præmie til ordningen længere fra kunden. Kunden får dermed den forventede pension, som havde kunden fortsat haft sin erhvervsevne og fortsat med præmieindbetalinger.
præmie­tarif
En præmietarif er en prisliste forsikringsselskaber benytter som oversigt over forsikringspræmier under forskellige vilkår.
pulje
En pulje i pensionssammenhæng er en investeringspulje der er sammensat af forskellige type af værdipapirer. Puljeprodukter er typisk udbudt af banker. Man kan oftest selv vælge fordelingen til forskellige puljer af ens investerede pensionsmidler og dermed styre hvilken eksponering de investerede midler får i forhold til geografisk fordeling og aktivfordeling.
rate
En rate, er en pensionsudbetalingsmetode hvor udbetalingerne forekommer over en på forhånd aftalt periode og er i lige store beløb. Disse faste beløb kan, alt efter pensionstype, udbetales over en periode fra 0 til 30 år. Der kan ske regulering af raternes størrelse med afkast fra år til år.
ratepension
En ratepension er en fradragsberettiget pensionstype hvor pensionen ved udbetaling bliver udbetalt i lige store månedlige beløb. Beløbene vil blive udbetalt i mindst 10 år og maksimalt over 25 år. Da ordningen er fradragsberettiget skal der betales indkomstskat af udbetalingerne. Udbetalinger fra ratepensioner bliver modregnet i offentlige ydelser eksempelvis pensionstillægget.

Læs mere om ratepension her.
real­rente­afgift
Realrenteafgift er en afgift der tidligere blev betalt af afkast på en pensionsordning. I dag er den afløst af pensionsafkastskatten kaldet PAL-skat.
realiseringsbeskatning
Ved investering af frie midler findes der to forskellige beskatningsmetoder, lagerbeskatning og realiseringsbeskatning, som kan have kritisk betydning for investors reelle afkast på investeringen. Realiseringsbeskatning har nogle attraktive egenskaber i forhold til lagerbeskatning, eksempelvis timing af beskatning, symmetri i beskatning af gevinster og tab, samt lavere skattesats op til en bestemt progressionsgrænse.

Realiseringsbeskatning sker først når investor sælger sine værdipapirer, hvorved der sker en opgørelse af gevinst / tab, som herefter beskattes afhængig af gevinstens / tabets størrelse i forhold til progressionsgrænsen. Denne beskatningsmåde sikrer at investor ikke skal finde penge andet steds i privatøkonomien til at betale skatten på sin investering, men blot kan betale skatten direkte fra den realiserede gevinst. Til forskel fra lagerbeskatning, så er realiseringsbeskatning et symmetrisk beskatningsforhold som betyder at gevinster beskattes med samme sats som der gives fradrag for tab. Slutteligt er udgangspunktet for beskatningen ved realiseringsbeskatning en lavere skattesats end ved lagerbeskatning hvilket, alt andet lige, vil give investor et større nettoafkast på investeringen. Omvendt er der enkelte ulemper ved realiseringsbeskatning såsom at afhænde værdiløse værdipapirer ved konkurs i investeringsobjektet.

Har investor investeret i et selskab der går konkurs står investor tilbage med værdiløse værdipapirer som skal afhændes førend fradraget for tabet kan udnyttes. Dette indebærer som ofte involvering af et selskab der specialiserer sig i handler af denne art, som tager en modydelse for at foranledige transaktionen.

Ovenstående differentierede beskatningsregler finder som nævnt kun anvendelse på investeringer med frie midler og finder dermed ikke anvendelse på investeringer med eksempelvis pensionsmidler, hvor beskatningen og fradragsværdien er ens, nemlig PAL-skattesatsen på 15,3%, som beskattes efter samme principper som lagerbeskatning.
regres
Regres er en mulighed et forsikringsselskab har, hvis det har udbetalt erstatning for en skade. Hvis forsikringsselskabet fører regres kan den kræve en del eller hele erstatningsbeløbet betalt tilbage fra den der har påført skaden eller fra en anden part der også bærer hele eller dele af risikoen i tilfælde af skade.
regulativ
Et regulativ er et udtryk for et sæt af betingelser der kan være tilknyttet forskellige typer af ordninger, eksempelvis pensionsordninger.
rente
En rente er et udtryk for det afkast der kan have været opnået eller bliver tilskrevet til en pensionsordning. En prognose af pensionsudbetalinger for pensionsordninger er lavet på baggrund af forskellige forudsætninger om forrentning.
rente­bonus
I gennemsnitsrentemiljøet kan man få en rentebonus. Rentebonusen er en tilskrivning der er forekommet til pensionen helt ekstraordinært eksempelvis som følge af bedre afkast end forventet.
rente­erstatning
En renteerstatning er en erstatningsform der sker med løbende betalinger i stedet for som en engangssum.
rente­garanti
garanteret rente
I gennemsnitsrentemiljøet har en pensionsordning en tilknyttet grundlagsrente. For nogle pensionsprodukter er der tilknyttet en såkaldt rentegaranti, der sikrer at ens pensionsordningen, som minimum har modtaget en forrentning der svarer til rentegarantien hvert eneste år. En rentegaranti på 1% medfører altså at pensionsordningen hvert år skal opskrives med minimum 1% før omkostninger. Dette skal ses i forhold til ydelsesgarantier i gennemsnitsrentemiljøet, hvor løbende opskrivninger af depotet fra år til år ikke er garanteret. Det er med ydelsesgarantier udelukkende garanteret af kunden får en given ydelse udbetalt hver måned som pensionist.
reserve
Reserve er et udtryk for den totale forrentning af ens opsparing, inklusiv indbetalinger, afkast og fratrukket priser for administration og forsikringsdækninger.
reserve­sikring
En reservesikring er en sikring der sørger for at pensionsopsparingen bliver udbetalt til de efterladte i tilfælde af død før aftalt pensionstidspunkt. Ratepensioner og livrentepensioner har reservesikring under opsparing, men livrentepensioner er ikke reservesikret under udbetaling, hvor kunder aktivt skal tilkøbe en garanti for at de efterladte får udbetalt den resterende pension i tilfælde af død inden for garantiperioden. Ratepensioner er fortsat sikret under udbetaling så den resterende reserve bliver udbetalt til arvingerne i tilfælde af død.
ressourceforløb
Ressourceforløb er et offentligt tilbud til sårbare og udsatte personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, hvor det giver mening at forsøge udvikling af dennes kompetencer gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Formålet med ressourceforløbet er at hjælpe de pågældende personer videre i livet og ind på arbejdsmarkedet ved at sikre arbejdsevnen udvikles tilstrækkeligt til at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Ressourceforløbet kan vare fra ét til fem år hvor der ydes tilbud såsom beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, der koordineres og kombineres på tværs. Tilbuddene kan variere fra tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte, til psykologhjælp eller motion. Under ressourceforløbet modtager deltageren ressourceforløbsydelsen som i udgangspunktet er på kontanthjælpsniveau.

Ressourceforløbsydelsen er i modsætning til kontanthjælp uafhængig af egen formue og eventuel ægtefælles / samlevers formue og indtægt. Ressourceforløbet minder i høj grad om jobafklaringsforløb.

Eventuelle udbetalinger fra tegnede Tab af Erhvervsevne-forsikringer modregnes krone for krone under ressourceforløbet. Dette har medført produktudvikling hos mange forsikringsselskaber således en ekstradækning kan tilkøbes til TAE-produktet. Denne ekstradækning kompenserer for modregningen i offentlig ydelse under ressourceforløbet.
restance
Pensions- eller forsikringsordninger kan være i restance, hvis man ikke har været i stand til at indbetale den aftalte forsikringspræmie, og man derfor er bagud med sine betalinger.
rimelig pension
En rimelig pension er et begreb der kan bruges i skilsmisse sager, hvis den ene af de to skilsmisse parter, med henblik på familiens varetagelse, har indbetalt mindre til pension end en lignende person i samme job, uddannelse og vilkår ville have haft. Begrebet bruges til vurdering af hvor stor en eventuel kompensation den ene part skal give til den anden således begge parter er behandlet fair i forhold til deling af ægteskabets værdier.
rimeligheds­kompensation
En rimelighedskompensation er en kompensation der kan forekomme til den ene af to parter i en skilsmisse, hvis der er stor forskel på pensionsordningernes størrelse men hvor de to parter ligner hinanden i forhold til job, uddannelse og vilkår. Her kan der være tale om en indbyrdes aftale hvor den ene part har fokuseret på pensionsopsparing og den anden har valgt ikke at spare op til pension og i stedet løbende finansiere forbrug for husstanden. Det vil ikke være en rimelig løsning hvis de to parter senere bliver skilt og den ene part får lov at beholde den store pensionsordning.
risiko
Risiko er et begreb der bruges til at indikere sandsynligheden for at en begivenhed, eksempelvis en forsikringsbegivenhed, forekommer. Risiko bruges også som begreb inden for investering til at indikere hvor store udsving en investering forventeligt vil opleve over en given periode.
risiko­dækning
En risikodækning er en forsikringstype der bliver udbetalt, hvis man eksempelvis får konstateret en kritisk sygdom eller ikke kan arbejde grundet sygdom.
risiko­forandring
En risikoforandring er et udtryk for at en forbundet risiko for en person eller en persons inventar har ændret sig. I visse tilfælde kan manglende udmelding om risikoforandring have en negativ konsekvens ved forsikringsudbetaling, eksempelvis ved at en forsikring har utilstrækkelig sumdækning i forhold til omfanget af en skade. Yderligere kan en risikoforandring være positiv for forsikringstager, hvis han rettidigt informerer forsikringsselskabet, da det kan resultere i en nedsat præmiebetaling for forsikringen, da risikoen og/eller dækningsbehovet bliver reduceret som følge af risikoforandringen.
risiko­forrentning
risiko­tillæg
Risikoforrentning er den omkostning som pensionsselskaber tager sig betalt for at stille egenkapital til rådighed, der sikrer at pensionskunder får udbetalt den garanterede ydelse som de er blevet lovet i gennemsnitsrentemiljøet. Denne omkostning er også kaldet risikotillæg og driftsherretillæg.
risiko­gevinst og risiko­bonus
Risikogevinst er forskellen imellem de opkræve forsikringspræmier og de forsikringsudbetalinger et forsikringsselskab har. Heri kan nødvendige forøgelser til hensættelser være inkluderet. Risikobonus er en bonus der kan forekomme til medlemmerne af pensionsselskabet hvis der er store risikogevinster.
risiko­livs­forsikring
Risikolivsforsikringer er forsikringsordninger der bliver udbetalt i tilfælde af at den forsikrede dør, inden forsikringsperioden er udløbet. Udbetalingerne fra risikolivsforsikringer kan forekomme som et engangsbeløb eller løbende i en på forhånd aftalt periode til de begunstigede.
risiko­profil
En risikoprofil er en betegnelse der bruges til at angive den risikovillighed man som pensions- eller investeringstager kan vælge for sine investeringer.
risiko­præmie
En risikopræmie er det beløb der betales for en forsikring til sikring af forsikringstageren i tilfælde af at en forsikringsbegivenhed indtræffer.
risiko­spredning
Risikospredning er et begreb der bliver benyttet i forbindelse med investeringer. Man bør generelt foretage sprede sin risiko på flere forskellige aktiver, så man ikke er afhængig af ét eller få aktiver. I tilfælde af tab på enkelte aktiver, vil risikospredning sørge for et specifikt tab opvejes af gevinsten fra andre investeringer. Risikospredning sikrer således et gennemsnitligt afkast, hvor man som investor bliver fair kompenseret for den bårne risiko over investeringshorisonten.
rådighedsret
Rådighedsret er et begreb der bruges til at definere hvem der har ret til at råde over en forsikring eller pension.
sameje­overens­komst
En samejeoverenskomst er en aftale imellem to samlevende eller partnere der bruges til at definere rettigheder og ejerskabet over større definerede genstande såsom bolig, bil eller andre genstande.
samlever
En samlever er en person man har fælles husførelse med, og hvor det er muligt at indgå i et ægteskab med denne. En samlever er ikke nødvendigvis det samme som en person fra et forhold af ægteskabslignende karakter, men kan være en person man deler lejlighed med. I tilfælde af man har en samlever kan flere sociale ydelser være nedsat.
samlever­pension
En samleverpension er en pensionsordning der kan sikre udbetalinger til ens ægtefælle eller samlever, så længe vedkommende er i live. I tilfælde af at man ikke har et registreret partner- eller ægteskab kan der være krav til samlivets længde og andre forhold, der kan være medbestemmende til om en samlever kan få noget udbetalt.
samlevertestamente
Ugifte samlevende har ingen legal arveret efter hinanden, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for den efterladte samlever. I forhold hvor samlevende har fælles børn vil børnene være eneste legale arvinger. Det kan i visse tilfælde betyde at den efterladte samlever må sælge hus, bil mv. for at udbetale arven til børnene – i tilfælde hvor børnene er under 18 år bliver denne arv ydermere indsat på en spærret forvaltningskonto.

For at forbedre samlevendes arvevilkår blev der i 2008 åbnet for muligheden for at oprette et udvidet samlevertestamente, hvilket arveretlig ligestiller samlevende med ægtefælle. Dermed opnås mulighed for at testamentere op til 7/8 af arven til samleveren. Foruden denne sikring giver det udvidede samlevertestamente også mulighed for at samlever får retten til forlods udtagelse af bestemte genstande, der tilhørte afdøde, samt fortrinsret til bestemte ejendele. Ydermere opnår samlever også mulighed for at anvende reglerne om arvehenstand, hvilket vil forhindre ovennævnte situation hvor efterladte samlever tvinges til salg af hus, bil mv. for at udbetale arven til afdødes børn. Arvehenstand giver altså samlever retten til, helt eller delvist, at udskyde arvudbetalingen til andre livsarvinger. Når en efterladt ægtefælle sidder i ”uskiftet bo” er der reelt tale om arvehenstand overfor afdøde ægtefælles børn.

Førend samlevende kan oprette et udvidet samlevertestamente er der tre forhold som skal være gældende:

  1. Samlevende skal kunne indgå ægteskab eller registreret partnerskab. Det er dermed ikke muligt for samlevende søskende at oprette udvidet samlevertestamente.
  2. Ingen af parterne har et udestående, ikke tilbagekaldt, udvidet samlevertestamente i forvejen.
  3. Parterne skal på tidspunktet for førstafdødes død have boet på fælles bopæl og vente / have / have haft fælles barn eller har haft fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold (se punkt 1) de sidste 2 år.

Det udvidet samlevertestamente kan skræddersyes således at dette er passende til de enkelte behov hvert par måtte have.
samlivs­overens­komst
En samlivsoverenskomst er et dokument der beskriver hvilke genstande to respektive parter havde med sig ind i et papirløst forhold.
selv­betaler
En selvbetaler er en person der selv står for at indbetale præmie til en pensionsordning, frem for en arbejdsgiver.
selv­risiko
Selvrisiko er det beløb man som forsikringstager kan risikere at skulle betale i tilfælde af en skade for at aktivere forsikringsdækningen. Selvrisiko er nødvendig for at reducere spekulation og sikre at forsikringstager fortsat passer på sig selv og sine ejendele.
selv­stændig
En selvstændig er en person der ikke er ansat under normale arbejdsrelaterede vilkår af en arbejdsgiver, men derimod driver en personligt ejet virksomhed for vedkommende selv.
separation
Separation er en prøveperiode hvor man har mulighed for at finde ud af om ægteskabet skal genoptages, eller om man fortsat ønsker at blive skilt. I dag er det stadig muligt at søge separation, og under denne separation ophører formuefællesskabet.
sikret
En sikret person, er en person som efter forsikringsbetingelserne er dækket af en forsikringsdækning, og i tilfælde af skade eller indtruffet forsikringsbegivenhed er berettiget til erstatning.
simpel uagtsomhed
Simpel uagtsomhed er et udtryk og en fagterm der benyttes i juridisk sammenhæng og erstatningssager. Man kan risikere at miste hele eller en del af en erstatning, hvis man ikke har udvist agtpågivenhed i forbindelse med en forsikringsbegivenhed.
skadefri
Skadefri er en betegnelse der oftest bruges i forbindelse med tegning eller prisfastsættelse af bilforsikringer. For at opnå en relativ billig bilforsikring, skal man oftest have været skadefri i en fastgiven periode. Det betyder at der ikke er anmeldt nogen skader. Dette kan have stor betydning i forbindelse med forsikringer på motorkøretøjer og hvor meget man skal betale for sin bilforsikring.
skades­hyppighed
Skadeshyppighed er et udtryk forsikringsselskaber bruger i statistisk sammenhæng til at fastsætte størrelsen på forsikringspræmier. Udtrykket angiver hvor ofte en skadesbegivenhed indtræffer eksempelvis pr. 100 eller 1.000 forsikrede kunder.
skades­procent
Skadesprocenten er et udtryk for forholdet imellem de indtrufne skader et forsikringsselskab har udbetalt til, og de optjente præmier de har fået fra forsikringsdækninger i en bestemt periode.
skades­regulering
Skadesregulering er det arbejde der udføres til skadesopgørelser og erstatningsberegninger fra forsikringsdækninger.
skat
Skat er en afgift man betaler til den danske stat for indkomst, arv og andre indtægtskilder. Afhængig af pensionstypen kan der være fradragsret for indbetalinger til pensionsordningen hvormed indkomstbeskatning udskydes til tidspunktet for udbetaling af pensionsordningen.
skatte­fradrag
fradrag
fradrags­ret
Udgangspunktet er at der skal betales skat af al indkomst. Grundet forskellige skattereformer er det muligt at få skattefradrag af eksempelvis pensionsindbetalinger, personfradrag, rentefradrag etc. Når fradragene er fratrukket indkomsten, kender man størrelsen på den indkomst der skal betales skat af.
skatte­kode
Skattekoden er et brancheudtryk der repræsenterer de skatteregler der er gældende for forskellige pensionstyper. Livrente er eksempelvis skattekode 1, ratepension er skattekode 2, kapitalpension er skattekode 3 og aldersopsparing er skattekode 33. Det er som udgangspunkt muligt at ændre pensionsopsparinger til en lavere skattekode og ratepensioner kan således konverteres til livrenteopsparinger hvis pensionstageren ønsker dette.
skatte­pligtig
Hvis man er skattepligtig i et land, skal man betale skat af sin indkomst til dette land.
skils­misse
Skilsmisse er det begreb der bruges når to ægtefæller ikke ønsker at være gift længere, og er en proces i forbindelse med opsplitningen af ægtefæller og deres ejendele.
skygge­konto
En skyggekonto er en konto der benyttes i tilfælde af at afkastet for et år i gennemsnitsrentemiljøet har været for lavt til at opkræve risikoforrentningen. Kontoen er et udtryk for det krav pensionsselskabet har på fremtidige positive resultater. Skyggekontoen muliggør at pensionsselskaber altid har mulighed for at opkræve deres risikoforrentning på et senere tidspunkt, hvis det ikke er muligt at opkræve risikoforrentningen i et eller flere år.
solidarisk dækning
Hvis der er tale om solidarisk dækning for en forsikring betaler alle medlemmer den samme pris for den samme dækning, og forsikringen prissættes således på kollektivt grundlag.
solidaritet
Solidaritet giver, i forsikringssammenhæng, udtryk for at de involverede parter deler risiko enten ligeligt eller pro rata.
solvens
Solvens er et udtryk for den økonomiske styrke og polstring en virksomhed eller et selskab har, når alle aktiver og passiver er taget i betragtning.
Solvens II
Solvens II er et finansielt regelsæt der er fastsat fra et regulatorisk perspektiv der skal sikre at banker og forsikrings- og pensionsselskaber har den nødvendige solvens til at kunne påtage sig den risiko som selskabet har taget.
solvens­margen
Solvensmargen er et regulatorisk kapitalkrav pensionskasser skal opfylde for at have lov til at føre virksomhed.
spare­kasse
En sparekasse er et pengeinstitut der har været selvejende ved oprettelse.
sportspension
En sportspension er en pensionsopsparing som er særligt henvendt til idrætsudøvere. Der er en række krav som idrætsudøveren skal opfylde, for at kunne oprette og indbetale til en sportspension:

  • Kunden må ikke være fyldt 40 år.
  • Indbetalingerne kan kun trækkes fra i indkomst der kommer fra "sportsudøvelse". Det kan være løn, sponsorindtægter, præmiepenge eller bonus.
  • Den kan IKKE etableres af personer, der kun har en tilknytning til sportsudøvelse - eksempelvis trænere, læger, fysioterapeuter.
  • Der kan maksimalt indbetales 1.828.100 kroner (2017). Beløbet reguleres hvert år.
  • Oprettes altid som en ratepension, der dog ikke skal være opsat i 5 år. Den kan således påbegynde udbetaling med det samme. Når den har påbegyndt udbetaling kan der ikke længere indbetales på den.
  • Der kan kun oprettes én sportspension pr CPR-nummer. Man kan således ikke blot oprette en ny, hvis udbetalingen er påbegyndt.
  • Senest udbetalingsstart er i det skatteår hvor kunden fylder 40 år. Sker udbetaling ikke senest ved det fyldte 40 år fjernes "påtegningen", og den antager nu form som en ganske almindelig ratepension.
  • Kan højest udbetales i 10 år.
  • Der kan maksimalt udbetales 365.700 kroner om året (2017) beløbet reguleres hvert år.
  • Udbetalingen er ikke betinget af, at sportskarrieren er indstillet.
  • Når udbetalingen er påbegyndt kan perioden ikke ændres. 
  • Hvis der er penge tilbage efter endt udbetalingsperiode fjernes "påtegningen", og den antager nu form som en ganske almindelig ratepension. Dette kunne eksempelvis skyldes højt afkast i udbetalingsperioden.
  • Det kan både oprettes som firmapension eller privat pension.
  • Der skal betales almindelig skattepligtig indkomstskat af de løbende udbetalinger.
  • Den kan ikke overføres iht. PBL §41. Afgiftsfri overførelse kan kun ske til nyoprettet sportspension. Denne nyoprettelse er betinget af, at den "gamle" sportspension overføres (indgår aftale herom) på samme tid som nyoprettelsen finder sted, da en kunde som tidligere nævnt kun kan have én sportspension.
  • Højtlønnet sportsudøverere der er omfattet af "25 % procent reglen" (forskerordning), bør som udgangspunkt ikke oprette denne type af pensionsordning pga. den begrænsede fradragsret.
stempel­afgift
Stempelafgift er den afgift et forsikringsselskab skal opkræve som afgift til staten når der udstedes forsikringspolicer eller hvis de bliver ændret.
straf­afgift
Strafafgift er den afgift man som pensionskunde skal betale, hvis man ønsker at få udbetalt pensionsordningen i utide. Denne afgift er på op til 60 % af ordningens værdi ved udbetalingstidspunktet.
strategisk allokering
Den strategiske allokering er et udtryk for hvilke investeringsaktiver som en investeringspulje eller en fond er investeret i, hvor retningslinjerne for investering er fastlagt af bestyrelsen for foreningen.
summa­forsikring
En summaforsikring er en fælles betegnelse for ulykkes- og livsforsikring hvor et forsikringsselskab skal udbetale den aftalte forsikringssum uafhængigt af om der kan påvises et økonomisk tab.
sundheds­sikring
En sundhedssikring eller sundhedsforsikring er en forsikringsordning som man selv, eller ens nuværende arbejdsgiver, har mulighed for at tegne. Denne kan aktiveres i tilfælde af forebyggelse eller behandling af sygdomme og skader, og sygdom eller skade skal ikke nødvendigvis være arbejdsrelateret for at dække den forsikrede.
supplerende engangs­ydelse
En supplerende engangsydelse er en pension man kan få udbetalt som en engangssum når man fylder 60 år, uden at man nødvendigvis er gået på pension.
svie og smerte
I erstatningssager kan man modtage godtgørelse for svie og smerte.
sygdom
I tilfælde af sygdom og dækning fra forsikringer kan man have ret til godtgørelse. For godtgørelse eller dækning af sygdom er det vigtigt at have defineret dette fra lægemæssig side af.
sygedagpenge
Sygedagpenge er en ydelse der udbetales af enten din arbejdsgiver eller kommunen afhængig af gældende forhold. Sygedagpenge udbetales under sygdom enten i form af løn under sygdom fra arbejdsgiver, eller som sygedagpenge fra kommunen. Som hovedregel udbetaler arbejdsgiver sygedagpenge de første 30 kalenderdage af sygdomsperioden, dog betinget af forudgående 8 ugers uafbrudt ansættelse med mindst 74 timers beskæftigelse. Er du ikke berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiver eller er førnævnte periode på 30 dage overskredet, kan der ske udbetaling fra kommunen betinget af én af følgende er opfyldt:

  1. Er i beskæftigelse og har haft minimum 240 timers beskæftigelse de seneste 6 måneder før første sygedag. Arbejdstimerne skal desuden fordeles således, at man som minimum har haft 40 timers beskæftigelse i 5 af de seneste 6 måneder
  2. Har ret til arbejdsløshedsdagpenge
  3. Har afsluttet en erhvervsuddannelse på mindst 18 måneder inden for den sidste måned
  4. Er i praktik med løn som led i en anerkendt uddannelse
  5. Ansat i fleksjob eller
  6. Sygemeldt på grund af en arbejdsskade
syge­forsikring
Sygeforsikringer er en betegnelse der bruges for de fælles typer af forsikringer der dækker og aktiveres ved sygdom.
særbørn
Særbørn er en betegnelse for børn som en ægtefælle eller samlever ikke har et biologisk forhold til.
særeje
Særeje er et begreb der kan tilknyttes værdier, midler eller genstande for ægtefæller. I tilfælde af skilsmisse vil disse værdier ikke være en del af fællesboet og tilhøre den ægtefælle de er betegnet til. Særeje skal defineres i en ægtepagt der skal tinglyses for at være gyldig.
særlige bonus­hensættelser
Særlige bonushensættelser er en buffer eller såkaldt reserve der kan give pensionskassen større investeringsfrihed, da den allerede har opnået en hvis mængde afkast til fastsatte fremtidige ydelser.
tab af erhvervs­evne
Tab af erhvervsevne er et fagudtryk inden for forsikring der bruges i relation til en forsikringsdækning af samme navn. Ved delvist eller fuldstændigt tab af erhvervsevne kan forsikringsdækningen sørge for månedlig udbetaling af en andel af indkomsten på skadestidspunktet. Størrelsen på dækningen bestemmes før skaden indtræffer og den kan maksimalt udgøre 80% af den pensionsgivende løn, da der fortsat skal være incitament til at blive rask og vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den løbende udbetaling kan sikre indkomstgrundlaget for dig og din familie i tilfælde af tab af erhvervsevne. Vurdering af graden af tab af erhvervsevne er op til de forskellige forsikringsselskaber at fastsætte, og kan variere fra selskab til selskab. Kravet til tab af erhvervsevne varierer også fra selskab til selskab og er typisk 2/3 af din erhvervsevne.
tarif
En tarif er en prisliste over diverse forsikringer og ordninger et forsikringsselskab besidder.
tegnings­dato
Tegningsdatoen er den dato fra hvor man har accepteret et tilbud, eller et selskab har accepteret dit tilbud.
teknisk beregnings­grundlag
Det tekniske beregningsgrundlag er det regelsæt et pensions- eller forsikringsselskab skal bruge til at beregne priser for forsikringsdækninger og fremtidige ydelser i gennemsnitsrentemiljøet. Grundlaget skal indeholde forventninger til renter, dødelighed og invaliditet hos de forsikrede. Det tekniske grundlag skal løbende anmeldes til Finanstilsynet.
testamente
Et testamente er et skriftligt dokument hvor det bestemmes hvorledes formuen skal fordeles ved død.
tilbagekøb
genkøb
Tilbagekøb er den proces der foretages hvis en forsikrings- eller pensionsordnings værdi skal udbetales. Hvis ordningen udbetales før tid skal der betales en strafafgift til staten på op mod 60%.
tilbagekøbs­værdi
genkøbs­værdi
Tilbagekøbsværdien er den værdi en pensions- eller forsikringsordning har efter betaling af strafafgift til staten.
tillægs­pension
Tillægspensionen er i gennemsnitsrentemiljøet forskellen mellem pensionen der er beregnet på baggrund af grundlagsrenten og pensionen beregnet på baggrund af pensionsselskabets egen beregningsrente.
tillægs­præmie
En tillægspræmie kan være en øget risikopræmie i forbindelse forsikringer, hvis der er tale om en forhøjet risiko sammenlignet med den normale risiko.
tjenestemands­pensioner
En tjenestemandspension er en bestemt pensionsordning som ansatte hos staten, amtet eller kommunen kunne modtage, hvis de var ansatte som tjenestemænd.
topskat
Topskat er en skattesats der betales til staten af personlig indkomst for beløb, efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, der overstiger en årlig bestemt grænse. Indbetalinger til ratepension og livrenter kan fradrages i indkomsten, før det beløb der skal betales skat af beregnes og der kan dermed ske fradrag i topskatten. Topskat af er en såkaldt marginalskat der skal betales ekstra oven i bundskatten.
tort
Tort er en krænkelse af et andet menneskes frihed, ære eller person. En person der er udsat for en sådan krænkelse kan kræve erstatning eller godtgørelse for denne tort.
tredje­mand
tredie­mand
En tredjemand er en person eller virksomhed, som regel ekstern, uden nogen reel tilknytning til to involverede parter, som står uden for et aftaleforhold.
tvangsarv
Arv opdeles i tvangsarv og friarv, hvor tvangsarv er den del af arven som arvelader ikke kan testamentere, da denne er øremærket til tvangsarvinger (ægtefælle, børn, børnebørn, osv.) således at disse ikke kan gøres arveløse. Tvangsarven udgør 1/4 af den samlede arv, og denne fordeles som udgangspunkt ligeligt mellem tvangsarvingerne, dog med undtagelse af situationer hvor der efterlades en ægtefælle og børn. I sådanne tilfælde tilfalder halvdelen af tvangsarven ægtefællen, og børnene skal dele den anden halvdel ligeligt. Efterlades der ikke ægtefælle, børn, børnebørn eller andre livsarvinger, eksisterer der ingen tvangsarv og testator kan frit råde over hele sin formue via testamente.
tvangs­arvinger
Tvangsarvinger er arvinger der ikke kan gøres fuldstændig arveløse. Tvangsarvinger vil altid være beslægtede og kan være enten ægtefæller eller livsarvinger.
tvist
En tvist er en uenighed der kan være opstået imellem to parter om kontraktuelle forhold indgået imellem dem.
tværgående pensions­kasser
En tværgående pensionskasse er en pensionsvirksomhed der ejes af sine medlemmer. Fælles for tværgående pensionskasser er at medlemmer hos pensionskassen ikke nødvendigvis er ansatte i samme virksomhed, men eksempelvis er en del af samme faggruppe, såsom Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, JØP.
udlignings­skat
Udligningsskatten er en midlertidig afgift til staten på pensionsudbetalinger der overstiger et bundfradrag på 362.800. Denne afgift vil blive udfaset gradvist frem imod 2020.
udløbs­dato
Udløbsdatoen er et udtryk i forsikringsrelaterede forhold, der angiver hvornår et forsikringsselskab ansvar i henhold til en fastlagt aftale ophører. Begrebet bruges ofte i forbindelse med livsforsikringer.
udtrædelse
Ved udtrædelse af en pensionsordning kan man være berettiget til en udtrædelsesgodtgørelse under opfyldelse af særligt specificerede forhold.
ulempe
Ulempe er et begreb der ofte bruges i juridiske sammenhæng, og er ensbetydende med at hvis noget eller nogen er en ulempe, at det medfører en gene eller irritation.
under­forsikring
Hvis man er underforsikret er forsikringssummen af ens forsikringsordninger af mindre værdi end de forsikrede genstandes samlede værdi.
unisex
En pensionsordning, der har unisex vilkår, gør ikke forskel på prisen imellem mænd og kvinder og deres pensionsvilkår. Dette kan være på trods af biologiske forskelle mellem kønnene som objektivt set ville retfærdiggøre en forskelsbehandling eksempelvis grundet forskelle i forventet levetid.
unit link forsikring
En unit link forsikring er en pensionsopsparing, hvor man selv bestemmer i hvilke investeringsbeviser eller fonde pensionsmidlerne skal investeres.
universal­arving
En universalarving er en eller flere arvinger der skal arve alt der ikke udtrykkeligt er tillagt andre.
uover­dragelige
Ved tegning af pensionsordninger kan disse være tegnet med forskellige rettigheder. Ved overførsel af pensionsordninger er det ikke altid muligt at overdrage disse rettigheder til en anden pensionsordning, da rettighederne kan være uoverdragelige.
urimelig pension
En ’urimelig pension’ bruges som begreb i forbindelse med skilsmissesager til at beregne bofordelingen af pensionsordningerne. En pension kan defineres som urimelig hvis den er større end forventeligt ud fra forventninger til andre i samme job, uddannelse og andre forhold.

Som udgangspunkt er der tale om ekstrapension udover det som andre i samme job, med samme uddannelse, løn og opsparingsforløb har opsparet. Har ægtefællerne sparet lige meget ekstra op, eller er det kun den ægtefælle med den mindste pension, der har sparet op, kan det være rimeligt. Begrebet bruges i reglerne om pensioners behandling ved skilsmisse.
urimeligt stillet
Reglerne om pensioners behandling ved skilsmisse definerer, at man er urimeligt stillet pensionsmæssigt, hvis man har en mindre pension end hvad andre sammenlignelige personer har, og hvis ens ægtefælle har en meget større pension.
varigt mén
Mén defineres som værende de ulemper i den personlige livsførelse, som følge af en skade. Hvorvidt mén anses for at være varige, bedømmes som oftest af en speciallæge, da dette kan være svært at fastslå. I vurderingen medtages skadens medicinske art og omfang under hensyn til hvilke ulemper skaden forvolder i den tilskadekomnes personlige livsførelse. Ulemperne vurderes stort set ens på tværs af alder, erhverv, køn osv. da ulemperne grundlæggende er ens på tværs af befolkningsgrupper.

Førend mén kan fastslås som værende varige skal tilskadekomnes tilstand være stabil og varig, hvilket betyder det tidspunkt hvor forbedring af skaden synes usandsynlig. Dette kriterium medfører ofte at afgørelsen i sådanne sager først kan træffes mindst et år efter skaden.

Méngraden bliver ofte fastsat ud fra en méngrad-tabel udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen. Har tilskadekomne en ulykkesforsikring kan der ske udbetaling fra denne hvis méngraden fastsættes til minimum 5 % (rådfør dog altid gældende forsikringsbetingelser for forsikringsdækningen da minimumssatsen kan variere fra selskab til selskab).
vederlag
Vederlag er et andet ord for en direkte omkostning som en pensionstager afholder til forsikringsselskabet eller en eventuel forsikringsmægler for administration og rådgivning vedrørende pensionstagerens pensionsordning.
visse kritiske sygdomme
Hos forsikringsselskaber kan det være muligt at tegne en forsikringsdækning til dækning af visse kritiske sygdomme. I tilfælde af en defineret kritisk sygdomsbegivenhed i forsikringsbetingelserne har man mulighed for at få udbetalt et engangsbeløb skattefrit.
voldgift
En voldgift er et begreb der bruges til at betegne en stridighed imellem to uenige parter, der afgiver rettigheden til at føre en tvist for en domstol, og i stedet vil indbringe den til vurdering hos en sagkyndig opmand, eller voldgiftsretten.
værge
Værge er en person der er sat til at varetage en person der er umyndig eller som ikke selv er i stand til at forholde sig til sin økonomi og juridiske eller retslige forhold.
værneting
Værneting er spørgsmålet om ved hvilken domstol en eventuel retssag skal anlægges og hører til.
ydelse
Ydelse er eksempelvis et udtryk der bruges i forbindelse med ordninger i gennemsnitsrentemiljøet. Ydelsen er det beløb man kan forvente at få udbetalt i pension.

Ydelse er mere generelt en løbende udbetaling eksempelvis fra en forsikring eller en pensionsordning.
ydelses­garanti
garanteret ydelse
En ydelsesgaranti er den underliggende aftale man indgår med et pensions- eller forsikringsselskab om pensionsordninger i gennemsnitsrentemiljøet. På baggrund af indbetalinger og ydelsesgrundlaget bliver man på pensionstidspunktet garanteret en ydelse af en hvis størrelse der vil blive udbetalt i en defineret periode eksempelvis over 10 år eller livsvarigt.
ægtefælle­bidrag
Ægtefællebidrag er et bidrag den ene af to ægtefæller i nogle tilfælde skal betale til den anden efter fraskillelse. Dette kan være tilfældet hvis den ene part har forsørget den anden under ægteskab, og der kan være store forskelle i økonomien efter skilsmisse.
ægtefælle­pension
enkepension
Ved specielle pensionsaftaler kan der ved død være tilknyttet en ægtefællepension, som er en slags forsikringsordning, til ens ægtefælle eller samlever. Hvis en ægtefællepension er tilknyttet vil hele eller dele af pensionsordningen fortsætte udbetaling til ægtefællen i tilfælde af den forsikredes død.
ægtepagt
En ægtepagt er en frivillig aftale imellem ægtefæller der er med til at definere formuefordeling og andet ved eventuel skilsmisse.
ÅOK
årlige omkostninger i kroner
ÅOK er en forkortelse for Årlige Omkostninger i Kroner, og er summen af alle relaterede omkostninger for året.
ÅOP
årlige omkostninger i procent
ÅOP er en forkortelse for Årlige Omkostninger i Procent, og er en omkostningsbetegnelse der skal indeholde alle omkostninger i relation til produktkøb. Den kan udregnes ved at tage alle omkostninger i løbet af året og sætte disse omkostninger i forhold til pensionsdepotet ultimo året.

For beregning af ÅOP i investeringsforeninger skal der også tages højde for eventuelt emissionstillæg og indløsningsfradrag ved køb og salg af investeringsforeninger ved beregning af ÅOP. Disse køb og salg omkostninger bliver periodiseret over en 7 årig periode, da dette er den antagede gennemsnitlige holdeperiode for investeringsforeningerne. Beregning af ÅOP for investeringsforeninger er meget relevant ved investering via private banking ordninger, da disse ordninger ofte gør brug af hyppige køb og salg af investeringsforeninger, og hvor antagelsen om gennemsnitlige 7-årige holdeperioder på investeringsforeningerne derfor ofte er forkert.

Læs mere om ÅOP her.