arbejds­giver­admini­streret pensions­ordning
Denne type ordning er en pensionsordning oprettet og administreret af ens nuværende arbejdsgiver, som står for indbetalingerne til pensionsordningen.

En arbejdsgiveradministreret pensionsordning er en privat pensionsopsparing, hvor arbejdsgiver har påtager sig rollen som indbetaler. Det betyder, at er der i stedet for almindelige fradragsret i stedet er bortseelsesret af indbetalingerne.

I praksis har det præcis samme konsekvens for kunden, i forhold til skatteværdi af fradraget, men måden man forskudsregistrere det overfor Skat er forskellig.

Hvis en kunde har bortseelsesret af sine indbetalinger, trækkes disse fra i den skattepligtige indkomst, som man påskriver sin forskudsregistrering. Kunden får således sit fradrag ved løbende at betale skat af en mindre indkomst end den reelle bruttoindkomst (indkomst før pensionsindbetaling). Når skatteåret er gået indberetter arbejdsgiveren indkomsten fratrukket indbetalinger til pensioner, og den løbende betalte skat passer således med indkomsten efter pensionsindbetalinger.

Ved private indbetalinger med almindeligt skattefradrag, beskattes man som udgangspunkt af hele sin indkomst, men får så reduceret den del der skal betales skat af, ved at give sig selv ekstraordinære fradrag af sine indbetalinger.